Delprojekt 5

Udvikling af digital læreruddannelse til digitalt kursusudbud i AMU

Delprojekt 5 skulle udvikle en digital læreruddannelse og udvikle digitalundervisningsmateriale samtidig med uddannelse af AMU lærere.

fase 5

Der er i Delprojekt 5, som planlagt, udviklet en digital læreruddannelse i AMU, der kan anvendes af andre AMU-lærere og skoler.

De forventede effekter af Delprojekt 5

  • Udvikling af digital læreruddannelse
  • Uddannelse af 100 AMU-faglærere
  • Udvikling af digitalt undervisningsmateriale til op til 100 AMU-mål

De opnåede resultater

Der er udviklet en digital læreruddannelse

Læreruddannelsen indeholdt kompetenceudvikling af AMU-lærere i emner som:

  • Fremstilling af digitale læringsmaterialer
  • Tilrettelæggelse af digitale læringsforløb
  • Virtuel vejledning
  • Virtuelt samarbejde og kommunikationsformer
  • Digitale evalueringsformer
  • Video i digital læring

Læreruddannelse dækker både didaktik, metodik og pædagogik samt relevante it-værktøjer inden for kursus-området.

Udvikling af materialer og forløb er som planlagt sket i et aktionslæringsforløb, materialerne er dokumenteret og gjort tilgængelige via AMUonline.dk

Antal uddannede faglærere og antal mål

Antal uddannede AMU-lærere og antal udviklede og tilpassede AMU mål er lidt mindre end planlagt

Der er uddannet 63 AMU lærere, hvilket er mindre end planlagt 100 AMU lærere.

Der er udviklet knap 70 AMU mål (heraf 45 med testspørgsmål) hvilket er mindre end de planlagte 100 AMU mål. (Det skal understreges, at der kun var planlagt og budgetteret med udvikling af testspørgsmål til 70 AMU mål)

Der blev i udviklingen af en digital læreruddannelse taget udgangspunkt i allerede kendte erfaringer om digital læring. Erfaringerne fra andre forløb med digital læring viser bl.a., at der skal afsættes tid til at underviserne kan forberede og klargøre det materiale, som de vil anvende både i forhold til udvikling af digitale undervisningsmaterialer og testspørgsmål. Det viste sig at være relevant, men vanskeligt at opfylde for alle deltagende AMU-lærere.

Langt fra alle udviklere havde erfaring med at dekomponere et fag, og næsten ingen havde erfaring med udvikling af digital læring.

Samtidig var der en del undervisere der ikke havde undervisningserfaring med og i nogle få tilfælde intet egentligt kendskab til det fag de skulle udvikle digitalt undervisnings-materiel til.

Omvendt er der en del brugere i Udviklerforum der er relativt erfarne undervisere med rimelige forudsætninger for at indgå i læreruddannelsen.

En opgørelse baseret på en survey med svar fra 28 udviklere foretaget af en af udviklerne fra Udviklerforum viser, at de udviklere, der har besvaret surveyen generelt er erfarne undervisere og IT kyndige med nogen online erfaring:

  • Erfarne undervisere 6 -10 + års erfaring
  • 9 ud af 10 bruger digitale teknologier i den traditionelle undervisning i klasserummet, f.eks. interaktive tavler, mobiltelefoner, tablets, pc'ere og forskellige IT-program-mer, herunder sociale medier eller web 2.0 værktøjer.
  • Udviklerne vurderer egne IT kompetencer som tilstrækkelige, men er lidt mindre positive i vurdering af egen ePædagogiske kompetencer til af udvikle onlinekurser
  • 9 ud af 10 anser de ePædagogisk- kompetencer som vigtigst sammenlignet med IT kompetencer

Survey foretaget af Anita Christensen

Det må forventes at disse forskellige forudsætninger spiller ind i vurderingen af projektets proces og resultater.

Det er fra flere sider – udviklere, undervisere/tilpassere og uddannelsesansvarlige blevet fremhævet, at de ressourcer i form af antal timer, som blev stillet til rådighed i projektforløbet har vist sig at være for få, hvis der skulle sikres en udvikling af relevante og gode online kurser.

Kompetenceudvikling af AMU-lærerne blev som planlagt baseret på aktionslæringsprincippet samt en kompetencespredningsmodel, hvor allerede kompetenceudviklede AMU-lærere fungerede som facilitatorer i forbindelse med kompetenceudvikling af kollegaer.

Aktionslæringsprincippet sikrede, at AMU-lærerne blev kompetenceudviklet inden for et område af digital læring, hvor der blev taget udgangspunkt i AMU-lærernes egne identificerede pædagogiske problemstillinger, ligesom det så vidt muligt blev tilstræbt at AMU-lærere blev udviklere af digital læring på et konkret AMU-kursus de selv havde kendskab til. Det var dog ikke muligt for alle deltagende udviklere og undervisere.

Aktionslæringsprincippet blev understøttet af løbende vejledning af en professionel konsulent/didaktiker fra det pågældende digitale læringsområde. Det er indtrykket at denne tilgang fungerede hensigtsmæssigt, men også krævede en stor indsats fra alle involverede.

De enkelte dele af læreruddannelse er uddybet i det følgende:

Kompetenceudvikling

Kompetenceudviklingen blev organiseret i to ”bølger”

Plan for kompetenceudvikling, udvikling og tilpasning

kompetenceudvikling

  • En første del, hvor et mindre antal (i alt 36) undervisere/ udviklere udarbejdede digitale skabeloner til planlagt 100 AMU-mål til skabeloner / ren online-undervisning.
  • En anden del, hvor det var planlagt i alt 100 undervisere tilpasser og afprøvning af skabelonerne til de ca. 100 AMU-mål som ren online-undervisning.

E-didaktisk og teknisk kompetence

I denne del gennemførtes 3 forløb, hvor i alt 36 undervisere blev kompetenceudviklet edidaktisk og teknisk, samtidig med at de udvikler kursusskabeloner til online-undervisning på ca. 100 AMU-mål.

Det første forløb gennemførtes i januar og februar 2015 for 12 undervisere fra 4 skoler (3 pr. skole), hvor der udvikles i alt 36 kursusskabeloner til 36 AMU-mål.

De efterfølgende forløb gennemførtes i marts til maj for 24 undervisere udvalgt fra 8 skoler (3 pr. skole), hvor der blev udviklet i alt 72 kursusskabeloner til 72 AMU-mål.

Et forløb omfattede i alt 50,2 timer for en underviser/ udvikler fordelt på 3 tilstedeværelses-workshops á 7,4 timer samt 2 mellemliggende perioder på i alt 28 timer, hvor underviserne/ udviklerne udarbejdede skabelonerne med virtuel vejledning fra VIArt og eVidenCenter.

Forløbene var organiseret som aktion learning, hvor deltagerne blev kompetenceudviklet samtidig med at de udvikler skabelonerne.

Kompetenceudviklingen var dels eDidaktisk – dvs. opnåelse af kompetence i tilrettelæggelse af et AMU-mål gennemført som online-undervisning samtidig med, at AMU-målet tilrettelægges som online-undervisning.

Og dels teknisk – dvs. opnåelse af kompetence til udvikling af materialer til anvendelse på AMUonline.dk platformen samtidig med, at materialerne udvikles.

Som resultat af forløbet, har hver underviser/udvikler udviklet skabeloner til 3 AMU-mål som online-undervisning.

Vurdering af forløbet

Der var generelt tilfredshed med forløbet. Der er dog fra nogle skoleledelser udtrykt kritik af niveau og af underviserne på kurserne. Der blev ”proppet for meget ind for hurtigt” i de enkelte forløb blev det bl.a. fremhævet. Det førte til en vis frustration blandt nogle af kursisterne. Det kan formodentlig henføres til udviklergruppens noget forskellige forudsætninger.

Det viste sig for en del af deltagerne at være nødvendigt at bruge (væsentlig) flere timer end afsat indenfor projektrammerne.

En del af udviklerne tilhørte gruppen af ”ildsjæle”, der i forvejen havde erfaring med digital læring og som ofte havde opgaver indenfor området på deres respektive skoler. De så tydeligt deltagelse i projektet som mulighed og der blev lagt mange ”interessetimer” i denne fase.

Skolerne var sig generelt bevidst at der er tale om en investering, men det kom som en overraskelse for flere skoler, at der for del deltagere skulle bruges ekstra mange udviklingstimer. Nogle skoler havde ressourcer hertil - andre havde ikke.

Det fik en konsekvens for både antal færdige kursusskabeloner og for kvaliteten af nogle af de kurser, der blev færdiggjort.

Selvom kvaliteten af de udviklede kurser generelt er vurderet som i orden, så vurderes det, at der er forskel på kvaliteten af det udviklede materiale. Der er nogle særdeles professionelle og en del der er ganske gode, men hvor mere tid og erfaring formodentlig ville kunne forbedre kvaliteten.

E-pædagogisk og teknisk kompetence

I denne del af læreruddannelsen blev der gennemført 5 forløb, hvor alle undervisere blev kompetenceudviklet til at kunne agere pædagogisk og teknisk som online-undervisere samtidig med, at de tilpassede en skabelon på et online-forløb i et AMU-mål.

Forløbene var organiseret som aktion learning, hvor deltagerne blev kompetenceudviklet samtidig med at de tilpassede skabelonerne til en konkret undervisningsanvendelse.

De første to forløb gennemførtes i perioden marts til juni 2015 for to gange 20 undervisere, hvor der tilpasses de første 36 kursusskabeloner.

De tre sidste forløb gennemføres i juni 2015 til oktober 2015 for 3 gange 20 undervisere. De sidste kursusskabeloner blev reelt først tilpasset i december 2015.

Som resultat af forløbet, har hver underviser/udvikler således tilpasset skabeloner til og gennemført undervisning i et AMU-mål som online-undervisning.

Et forløb omfatter i alt 14,8 timer for en underviser/udvikler fordelt på 2 tilstedeværelses-workshops á 7,4 timer.

I den mellemliggende periode, tilpassede deltagerne selv skabelonerne og gennemførte online-undervisningen med virtuel vejledning fra VIArt og eVidenCenter.

Forløbet var dels ePædagogisk – dvs. rettet imod opnåelse af kompetence i at agere pædagogisk i et online-miljø samtidig med, at underviseren gennemførte AMU-målet som online-undervisning. Og dels teknisk – dvs. rettet imod opnåelse af kompetence til tilpasning af materialer til anvendelse på AMUonline.dk platformen samtidig med, at materialerne udvikles samt opnåelse af viden om at anvende faciliteterne på AMUonline.dk, så underviseren selv var i stand til at gennemføre AMU-målet som online-undervisning. Det var således et komplekst forløb.

Vurdering af forløbet

Der var generelt tilfredshed med forløbene og en anerkendelse af at denne del af læreruddannelsen havde bidraget med mest ny læring.

Der er ligesom tidlige ift. de eDidaktiske forløb givet udtryk for, at den samlede afsatte tid til at tilpasse kurserne var et problem. Problemerne var denne gange større, fordi der var flere undervisere inddraget og det var vanskeligt for skolerne, at finde frem til nok kompetente og motiverede undervisere. Det var vanskeligt for en del af deltagerne at blive færdige indenfor de aftalte tidsrammer. Det var især vanskeligt for en del undervisere i de mellemliggende perioder i kurset, at få prioriteret den nødvendige tid ved siden af de øvrige arbejdsopgaver. Flere institutioner var i denne periode ramt af omstruktureringer, afskedigelser og en del personale-omsætning der også berørte nogle af de deltagende undervisere.

Ressourceproblemer og tidspresset afsatte sig i problemer med at nå en tilstrækkelig høj grad af professionalisme i de digital undervisningsmateriale for op mod 1/3 af de tilpassede kurser. Der opstod f.eks. enkelte steder en særlig problemstilling ifm. anvendelsen af 3. parts-materiale (uddrag af bøger, brug af video m.v., der var underlagt copyrightbestemmelse).

De foreløbige resultater af surveyen til deltagerne i Udviklerforum viser, at der er krav om betydelig erfaring også med online kurser og ikke mindst evne til at anvende en eDidaktisk overvejelsesmodel. Der kræves derudover en stor selvstændig indsats med at produceret materiale til online kurser. Det har været vigtigt, at udviklerne har haft en stor erfaring fra undervisning i klasserummet mht. at vurdere hvad og hvordan kursister forstår. En af de største udfordringer mht. at udvikle online kurser er at udtrykke sig 'alene' på skrift, på en sådan måde, at "alle" fanger budskabet. Opgaver og emner, som i klasserummet var vanskelige for eleverne, skal forklares ekstra godt med eksempler i online kurset.

Som en udvikler udtrykker det:

”Jeg forsøger derfor ofte at forklare mig på to måder, for at sikre at flest muligt forstår mest muligt”... ”Jeg tænker at det også har påvirket min klasserumsundervisning at jeg har gjort mig It didaktiske overvejelser”

Udviklerne har i høj grad ønsket, at de som undervisere på et online kursus kan svare på spørgsmål fra deltagerne og give feedback på opgaver.

Udviklerne mener, ifølge surveyen fra Udviklerforum, at det er væsentligt, at deltagerne i Online kurser kan arbejde individuelt og at de får mulighed for at reflektere over egen læring, hvorimod det kun i mindre grad forventes, at deltagerne skal samarbejde i grupper. Det forventes dog, at deltagerne i nogen grad kan give hinanden feedback.

Der bemærkes, at der ikke findes meget eksisterende materiale, der kan anvendes til et online forløb, og det er derfor tidskrævende at udarbejde et godt kursus til platformen. Fælles er, at udviklerne i udstrakt grad selv har produceret det meste af materialet (video, tekst, oplæg, opgaver) til kurset.

Projektets konsulenter (især VIArt) måtte anvende betydeligt mere tid i denne fase end oprindeligt planlagt. Der var behov for ekstra assistance og mange forslag til konkrete forbedringer af det udviklede materiale. Især kvalitetsproblematikken, men også rent tekniske forhold relateret til AMUonline.dk o.a. har krævet en ekstra ressourceindsats i projektgruppen.

Der var som konsekvens af ressource- og tidsproblemer ikke muligt at sikre, at det planlagt antal tilpassede kurser blev færdige til den planlagte tid.

Der opstod alt i alt en del faglig frustration og praktiske forsinkelser i denne projektfase, som også afsatte sig i møderne mellem skolerne og projektgruppen. Projektets konsulenter havde en omfattende løbende dialog med undervisere, praktikere og lokale uddannelsesansvarlige. Projektet var ikke i stand til at tilføre ekstraressourcer til de enkelte undervisere, da det helt var de involverede skolens ansvar. Konsekvensen var en yderligere forsinkelse af projektet, som også afsatte sig i den endelige resultatopnåelse.

Testpædagogisk kompetence og testudvikling

Denne aktivitet viste sig vanskelig at gennemføre som planlagt.

Et forløb omfatter i alt 58,2 timer for en underviser/ udvikler fordelt på 3 tilstedeværelses-workshops á 7,4 timer samt 2 mellemliggende perioder på hver 15 timer, hvor underviserne/udviklerne udvikler testopgaver med virtuel vejledning fra eVidenCenter.

Efter tredje workshop blev testopgaverne indlagt i testsystemet VisEffekt af Viart.

Underviseren/udvikleren havde derefter 1 uge (6 timer) til at kvalitetssikre sine udviklede test i digital form.

De forventede effekter af testpædagogisk kompetence og testsudvikling

35 undervisere (de samme undervisere som deltager i eDidaktisk og teknisk kompetenceudvikling) skulle kompetenceudvikles testpædagogisk så de kan omsætte læringsmål til testmål samt udvikle testopgaver i forskellige formater, der kan måle op mod disse testmål til i alt 3 testsæt á 20 test-opgaver til 70 AMU-mål.

De opnåede resultater

35 undervisere blev kompetenceudviklet testpædagogisk.

Der er medio november udviklet test til i alt 45 kurser, hvilket er mindre end de planlagte 70.

De udviklede tests til de 45 kurser er dokumenteret i en drejebog, der er godkendt af eVidencentret.

Forløbene var organiseret som planlagt, dvs. som blended aktion learning, hvor deltagerne blev kompetenceudviklet samtidig med at de udvikler testene.

Usikkerheden omkring VisEffekt - som projektet og HAKL har været i løbende dialog med ministeriet om – gav anledning til forsinkelser. Derudover var det vanskeligt for underviserne, at få tid til at få færdiggjort alle relevante tests og en del opgav reelt.

Antal tilpassede kurser er mindre end projektets måltal

Projektet have som mål, at der skulle udvikles 100 forskellige kurser. Det mål er ikke nået.

Knap 2/3 af de udviklede kurser er blevet tilpasset til en eller anden form for blended læring udgave, som skolerne kan vælge at bringe i aktivt udbud i 2016 og fremover.

Projektets måltal for udviklede kurser er 100 kurser og afprøvning heraf af 1000 kursister.

Der har der været 64 udviklere / undervisere til at afprøve og tilpasse 63 forskellige kurser og afholdt 81 prøvninger af skabeloner (nogle skabeloner er tilpasset af flere undervisere).

Læringspunkter

Der var inden gennemførelsen af tilpasningskurserne ca. 100 (reelt 111 i meget forskellig grad af færdiggørelse) kurser udviklet til fuld on-line brug. En del kurser blev ikke færdig udviklet til tiden og er derfor ikke tilpasset og derfor kasseret.

Projektgruppen har ikke haft indflydelse på, hvilke kurser der indgår i tilpasningen, da det har været frit for skoler og undervisere, at udvælge hvad de anså for relevant og praktisk muligt.

Der er dobbeltgængere imellem kurser, der blev tilpasset, så det er medio november ca. 70 forskellige kurser, der er færdigtestet og tilpasset.

Det er ikke lykkedes, at få tilstrækkelig mange undervisere til at blive tilpassere. Der var en del vanskeligheder med at få skolerne til at tilmelde undervisere/ udviklere til tilpasningskurserne. Skolerne/ de uddannelsesansvarlige har haft en forskellig tilgang til tilmelding af undervisere til tilpasningskurserne.

Det betyder, at antallet af kurser, der kan bringes til markedet, blev mindre end oprindelig ønsket.

Det har påvirket motivationen hos nogle udviklere, at de ikke får deres kursus tilpasset.

Det har påvirket projektets samlede muligheder for at nå alle de opstillede måltal.