Overvejelser

Suplerende overvejelser af relevans for vurderingen af projektets resultater

Det følgende er en række supplerende overvejelser af relevans for vurderingen af projektets resultater:

  • Der er først en række overvejelser om projektets kontekst; markedet for digital læring, aktiviteten på HAKLs AMJU marked og skolernes forretningsmodel som en barrierer for projektet.
  • Dernæst overvejelser om målopfyldelse ift. HAKLs oprindelige ønsker til projektet.
  • Sluttelig er der nogle overvejelser om udfordringer for det fortsatte arbejde med digital læring.

Overvejelser om projektets kontekst

Det er væsentligt at have en klar opfattelse af den kontekst projektet er realiseret indenfor, når man skal vurdere graden af målopfyldelse og peger på årsager til afvigelser i aktiviteter og forventede resultater
Følgende tre kontekstvariable har vist sig at have haft betydning:

  • Markedet for digital læring
  • Faldende aktivitet i AMU
  • Skolernes forretningsmodel

Disse tre kontekstvariable diskuteres i det følgende.

Markedet for digital læring

Markedet for digital læring er generelt i bevægelse og peger på nye muligheder

Det var projektets overordnede intention at bidrage til kickstarte et marked for digital læring på HAKLs AMU-marked, samtidig med, at det selvfølgelig har opereret indenfor gældende rammer og med respekt for samt med inspiration fra det private marked.

Projektet tager som nævnt udgangspunkt i et erkendt behov fra virksomheder der anvender AMU i HAKL regi om en mere fleksibel og tidssvarende afviklingsform. Her er digitale læringsforløb, der kan afvikles som rene on-line kurser, der hvor det giver mening, et udpræget ønske.

Der er efter mange år usikkerhed tilsyneladende et internationalt gennembrud på vej indenfor markedet for digital læring som kan tjene som inspiration.

Projektet bygger på det faktum, at der ikke endnu er et reelt marked endsige en produktion af digital læring i ren on-line til AMU på HAKLs marked. For at skabe dette marked er der brug for flere initiativer:

  • Der skal etableres en fælles platform og marked for digital læring.
  • Det skal etableres et produktionssystem der løbende kan udvikle og tilpasse HAKLs AMU udbud til den efterspørgsel der er i markedet.
  • Dernæst skal virksomheder og ansatte gøres opmærksom på de nye muligheder for hel eller delvis online afvikling af digital læring på HAKLs marked.

Det er ikke indtrykket at der aktuelt er et privat udbud for digital læring, der matcher AMUmål på HAKLs marked. Der er dog i privat regi et vist udbud af rene online kurser, der potentielt kan dække elementer i en række AMU mål. Det gælder f.eks. specialiserede IT, projektledelse og økonomi (herunder microsoft produkter, SAP m.v, men der er tilsyneladende ingen private leverandører der har påtaget sig et bredt ansvar for at dække mange af HAKLs AMUmål

Faldende aktivitet på HAKLs AMU-marked

Et voldsomt fald i aktiteten for HAKLs AMU kurser og usikkerhed om effekten af udbudte kurser har været et dramatisk baggrundstæppe for projektet
AMU på HAKLs område har - uanset hvorledes man opgør det - oplevet en uhyre dramatisk nedgang i efterspørgslen over de seneste 5 år. HAKL har oplevet en aktivitetsnedgang på 2/3 af aktiviteten, mod en generel halvering af den samlede AMU aktivitet. HAKLs andel af AMU kursister er faldet fra ca. 40 pct. til ca. 25 pct. på 5 år.

En signifikant mindre del af virksomhederne anvender HAKLs AMU udbud uanset om det er til ufaglærte eller faglærte set i forhold til andre områder.

Der er en store nedgang i AMU-aktiviteten relateret til de største virksomheder i den private sektor, men også SMVernes efterspørgsel er faldet.

Der har i de sidste års diskussion af, hvad der er baggrunden for den faldende aktivitet både generelt og specifikt på HAKLs område, været mange forskellige opfattelser af årsagerne.

Nogle er relateret til AMUs synlighed, fleksibilitet i afvikling, administrativt tungt osv. Altså systemet selv.

Andre har set på udbuddets kvalitet og især relevans, og hvordan virksomhedskunderne vurderer AMUs ydelser. Altså er ændringer i virksomhedernes efterspørgsel en central dimension i projektets kontekst. En kritik der kommer fra virksomhederne peger bl.a. på, at AMU fokuserer for meget på generelle kompetencer og for lidt på, hvad der er brug for i virksomheden.

Der synes at være tale om et indholds-og kvalitetsproblem, der skaber usikkerhed om effekten af HAKLS AMU kurser set med virksomhedernes øjne.

Der har bl.a. via erhvervenes interesseorganisationer været formuleret et ønske om et øget udbud af online muligheder, som en del af svaret på de nævnte problemstillinger.

Projektet har - som nævnt - overordnet set kvalificeret en udviklingsproces i AMU systemet på HAKLs område, der af deltagende skoler ses som en step-stone for etableringen af et marked for digital læring, der kan imødekomme virksomheders og kursisters ønske om en mere fleksibel og effektiv læringsform.

Skolerne er endvidere via projektet blevet bestyrket i, at digital læring vil være en central del af det fremtidige udbud af kurser.

Der er på stadig flere skoler, som del af en samlet digital strategi også udover AMU området, afsat betydelige investeringer til digital læring, materiale- og kompetenceudvikling i 2016 og især i 2017.

Skolernes forretningsmodel som mulig barriere

Aktivitetsnedgangen har påvirket skolerne og skabt usikkerhed om fremtidens udbud af digital læring. Den forretningstænkning, som institutionerne er tvunget ind i - som følge af de økonomiske styrings- og incitaments-strukturer – har vist sig at udgøre en barriere for et mere forpligtende skolesamarbejde.

Det har også skabt et behov for tilpasning af såvel udbud som kapacitet, hvilke bl.a. har ført til restruktureringer af skoler / sammenlægninger og afskedigelse/ afgang af undervisere og andet personale.

Denne situation har sat nogle specielle rammer for projektets afvikling og klart påvirket såvel indsats som resultat.

En stor del af AMU aktiviteten foregår i dag på erhvervsskoler, der har ungdomsuddannelse og herunder især EUD som sin hovedaktivitet, hvilket også afspejles i styring af skolerne både i forhold til den administrative ledelse og i forhold til den strategiske ledelse i skolernes bestyrelser.

AMU er som oftest reduceret til en marginal forretningsmulighed som har indvirkning på skolernes strategiske beslutninger om udbud og investeringer.

Krav om garantikurser skaber behov for et fast stor beredskab.

Behov for at sikre en relevant kompetenceforsyning over hele landet.

Konkurrencen mellem skolerne er på AMU, trods tildeling af kurser i udbud, intensiveret.

Der er - som dokumenteret i nærværende rapport - en betydelig del af årsagerne til at projektet ikke har haft en fuld målopfyldelse, der er relateret til skolernes forretningsmodel.

Ud fra denne betragtningsvinkel kan skolernes forretningsmodel ses som en barriere for udviklingen af et marked for digital læring på AMU-området. Det er et punkt der kan være relevant for ekspertgrupper for VEU området at være opmærksom på.

Overvejelser om målopfyldelse ift. HAKLs oprindelige ønsker med projektet

HAKL ønskede oprindelig at undersøge ”hvad der virker for hvem” - for på den baggrund, at udvikle en eller flere generiske modeller for, hvordan man kan lave digital læring. Modellen skulle tilgodese forskellige målgrupper og kursustyper. HAKL havde følgende mål for den samlede model:

  • 1/3-del af AMU-målene skal på sigt være digitale (fx administration, økonomi og it).
  • Opkvalificeringen af underviserne er centralt for projektet og skal ske gennem en digital læreruddannelse.
  • Lærernes udvikling af digital læringsmateriale skal ske gennem en skabelon.
  • Projektet skal sikre at op til 100 lærere gennemfører læreruddannelsen.
  • Udvikling af dialog med kursister og afprøvning af læring/ læringsperspektiv gennem fx initialtest, terminaltest og test tre mdr. efter kursus.
  • Ønsker at undersøge kursisternes læringsmønstre gennem kursisttracking. Dvs. hvad kursisterne laver, når de sidder bag skærmen.

Af disse mål er mål 1) en mere langsigtet målsætning og man er med TUP2014 projektet kommet langt. Der er med TUP2015 projekterne yderligere mulighed for at indfri egen målsætning på dette punkt.

Mål 2) og 3) fuldt indfriet i TUP2014 projektet, og der ligger nu koncepter, der kan raffineres og gøres lettere tilgængelig for de næste generationer af undervisere både på skolerne og i TUP21015 projektet.

Mål 4) blev næsten opfyldt i TUP2014 projektet og med TUP2015 projektet vil der være mindst 100 undervisere, der har været igennem et målrettet uddannelsesforløb.

Mål 5) og 6) er ikke fuldt gennemført i TUP2014 projektet, primært fordi der ved projektets afslutning i november 2016 endnu ikke har været tilstrækkelig mange kursister igennem hverken online, blended forløb, åben værksted eller IDV til, at der er et datagrundlag for lave relevante analyser.

Det gælder især mål 6), hvor der er behov for et videre udviklingsarbejde om både teoretiske koncepter for læringsmønstre (dvs. en entydig fortolkningsramme) og for praktiske procedure og redskaber for at lave analyser baseret på kursisttracking. Denne analyse vil være betydningsfuld for at indfri målsætningen om ”hvad virker for hvem”.

Mål 5) er endvidere afhængig af, at der er udviklet tests, der af skoler og undervisere opfattes som relevante og entydige, især ift ønsket om lokale tilpasninger af kurser. Der er tale om et dilemma og der er derfor fortsat behov for at arbejde med testkoncepter og deres praktisk implementering. Der ligger et spørgsmål om art og graden af standardisering og kvalitetssikring bag dette dilemma. Det er formodentlig et spørgsmål for de faglige udvalg at angive retningslinjer for, hvordan man skal prioritere ift. dette dilemma.

Overvejelser om udfordringer for det fortsatte arbejde med digital læring

Der er en række uafklarede punkter, som projektet kun har berørt, men ikke løst. Det er ikke problemstillinger, der var en del af projektets forandringsteori og som derfor skulle være et resultat af projektforløbet.

Hvis der skal skabes et reelt marked for ren online læring i AMU må følgende problemstillinger adresseres:

  • Der er et reelt behov for on-line afvikling af HAKLs AMU kurser. D er udvist betydelig interesse fra arbejdsmarkedets parter side. TUP2014 projektet har sikret en vigtig step-stone, men der er fortsat en del uafklarede problemer, som bør adresseres i TUP2015 og i andre sammenhænge.
  • Projektet vil gerne have haft mulighed for at afvikle nogle af de udviklede kurser som ren online med godtgørelse, da det er et udstrakt ønske fra nogle af de ledende skoler og storkunder. Det var ikke et punkt projektet havde sat som en forudsætning, men man forsøgte at få dispensation herfor, for blot at få erfaring med selv den pædagogiske form. Det var ikke muligt at opnå dispensationen. Der er en modsætning imellem tidsstyring (7,4 timer) og muligheden for fleksibilitet, ved både at kunne bruge mere tid og mindre tid end stipuleret. Anvendelsen af digital læring rejser behov for en nyfortolkning af godtgørelses-reglerne og tidsstyringen. Det er et politisk problem, der bør adresseres, f.eks. af Ekspertgruppen for VEU.
  • Der er ikke nogen tvivl om at klare forretningsmodeller for afvikling af ren online udgaver for både skoler og virksomheder vil være af betydning for de tilsigtede effekter af digital læring på lidt længere sigt. 
  • Det kræver en indsats langt udover projektets rammer at få en konsolideret digital strategi og en løbende produktionsproces til at fungere i regi af de enkelte skoler eller på tværs af skolerne i fællesskab. 
  • Konkurrencen skolerne imellem har - ikke mindst i den nuværende situation med betydelig usikkerhed om VEU systemets fremtid - skabt problemer for etablering af fælles løsninger. 
  • Udviklere i TUP2014 var i mange tilfælde erfarne ”ildsjæle”. Det har allerede vist sig at være et problem, at de næste ”bølger” af undervisere og uddannelsesledere ikke er helt så motiveret om vigtigheden af digital læring i AMU regi.
  • Markedsføring af on-line udbud som del af den generelle markedsføring er pt. i udviklingsfasen og der er mange uafklarede forhold, ikke mindst relateret til tilstedeværelseskrav og registrering heraf.
  • Det er et potentielt problem, at sikre ensartet kvalitet i en tilpasningsproces (pga. skolernes og undervisernes frihed til at ”plukke”). Det skaber potentielt problemer for fælles standarder.
  • Kobling til ”VisEffekt” er fortsat et uløst problem både når det gælder måling af lærings-tilvækst og løbende feedback fra de udbudte kurser.