- VI VED DU KAN
Til dig, der gerne vil arbejde i en butik eller drømmer om at starte din egen - så se mere om detailhandelsuddannelsen!
1. Det kræver noget, at komme igang
For at komme igang med uddannelsen, skal du opfylde de nye adgangskrav til grundforløbet og senere til hovedforløbet.
2. Kontakt din lokale handels- eller erhvervsskole
Ca. 40 skoler på tværs af hele landet udbyder grundforløbet til detailhandelsuddannelsen. Hovedforløbet udbydes af 21 handelsskoler, som også er godt spredt over hele landet.
Grundforløbet varer mellem 20 - 40 uger.
EUX-året varer 40 uger og foregår på samme skole som grundforløbet.
Hovedforløbet varer 2 år, men det meste af hovedforløbet foregår i praktikvirksomheden - du skal i skole mellem 7-15 uger afhængigt af hvilket speciale og profil du har valgt.
Skoleuger er opdelt i et antal skoleophold, hvor der undervises i en række obligatoriske fag, og en række valgfri fag, som du sammen med virksomheden og skolen kan udvælge.
Læs mere om uddannelsen, de enkelte specialer og profiler, samt hvor de udbydes:
3. Find en praktikplads
Måske arbejder du allerede i en butik, der gerne vil ansætte dig som salgsassistentelev?
Det meste af uddannelsen foregår i butikken, hvor du indgår i arbejdet på stort set lige vilkår som andre medarbejdere, dvs. du optjener løn, ferie, feriepenge, pension mm. Hvis ikke du allerede arbejder i en butik, skal du forud for hovedforløbet selv være opsøgende for at finde en praktikplads.
Skolen vil også være behjælpelig med at finde en praktikplads og de ledige praktikpladser kan i øvrigt findes i praktikdatabasen - praktikpladsen.dk. Under din oplæringsperiode skal du igennem en hel række arbejdsopgaver og blive dygtig til det. Sammen med din oplæringsansvarlig på virksomheden kan I holde styr på, at du kommer hele vejen rundt. Er du i tvivl om noget, mens du er i praktikken, kan du altid kontakte din skole eller fagforening for hjælp og gode råd.
Karriere i detailhandel
Der er mange gode karrieremuligheder i detailhandel og du kan komme igang allerede mens du er i gang med uddannelsen. Kan du lide at blive fagligt udfordret, kan du følge uddannelsens specialistspor eller talentspor, hvor en stor del af undervisningen er på et højere niveau. Du kan aftale med din arbejdsgiver, på hvilket niveau din undervisning skal være (om det skal være talentspor) eller lyder et af de 9 specialistspor interessant for dig og virksomheden. Detailhandelsuddannelsen kan faktisk også tages med EUX-året, dette skal du dog gøre inden du kommer igang med praktikken og hovedforløbet.