Overvejer du at tage en detailhandelselev, kan du starte her:
1. Virksomheden skal godkendes som praktikplads
For at ansætte en elev, skal virksomheden være godkendt som praktikplads. Læs nærmere om uddannelsen til Salgsassistent - med og uden brancheprofil. For at blive godkendt som praktikplads, skal virksomheden leve op til de krav, der er beskrevet i godkendelsesskemaet. Kontakt den nærmeste handelsskole, der hjælper med at udfylde godkendelsesskemaet og kan fortælle mere om uddannelsen og de 21 brancheprofiler.
- Salgsassistent - kort fortalt
- Salgsassistent med profil - kort fortalt
- Salgsassistent - godkendelsesskema
2. Virksomheden skal finde en elev og lave uddannelsesaftale
Måske har din virksomhed allerede en ungarbejder i butikken, der kunne tænke sig en uddannelse? Ellers vil handelsskolen være behjælpelig med at finde en elev, der er klar til hovedforløbet. Hjemmesiden Praktikpladsen.dk er et mødested for elever og virksomheder, og her kan du selv sætte en annonce op og søge elever. Du kan også kontakte din brancheorganisation for gode råd og vejledning.
3. Praktikperioden skal planlægges og uddannelsesaftalen indgås
Har du fundet den rette elev, skal der udarbejdes en uddannelsesaftale mellem virksomhed og elev, aftalen underskrives og sendes til skolen. Standardkontrakten skal anvendes.
Hvilke oplæringsfunktioner og i hvilken rækkefølge de gennemføres i praktikperioden, aftales i en praktikplan.
Held og lykke med et godt oplæringsforløb!
Specialefag og talenter
I den 2-årige oplæringsperiode er eleven på skole mellem 7-11 uger eller 9-13 uger (uddannelsen med profil) for at modtage undervisning i specialefag og i forbindelse med forberedelse til fagprøven. De særlig dygtige elever kan motiveres yderligere ved enten at vælge EUX-vejen, specialistspor eller talentspor.
- Specialefag, inkl. målpinde, kan hentes i uddannelsesordningen.
- EUX