Kampagne for Detailhandelsuddannelsen

VI VED DU KAN

BLIV PROF I HANDEL OG SALG

Detailhandelsuddannelse er en uddannelse til dig der overvejer en praktisk karriere inden for handel og salg!

En erhvervsuddannelse med gode jobmuligheder

Detailhandelsuddannelsen er en erhvervsuddannelse, der består af et grundforløb med klasseundervisning og et hovedforløb med både praktik og skoleophold, så alt hvad du lærer, får du lov at prøve af i den virkelige verden.

Der er gode jobmuligheder og mulighed for at avancere hurtigt og f.eks. blive butikschef eller få din egen butik. Du kan gå igang med karrieren allerede mens du er i gang med uddannelsen.

Vil du lære mere?

Mere end før, er der fokus på viden på højeste faglige niveau og du har allerede i erhvervsuddannelsn nulighed for at få ECTS point til din videreuddannelse. Undervisningen på uddannelsens grundforløb foregår på C-niveau og der er mulighed for at tage uddannelsen med EUX, hvis du vil have en erhvervsuddannelse med erhvervsfaglig studentereksamen.

EUX

Gymnasiet eller handelsskolen? Med EUX kan man faktisk få begge dele!

EUX kombinerer erhvervsuddannelsen med fag på gymnasialt niveau - uddannelsen bliver 1 år længere og eleven ender med en gymnasial eksamen og bliver faglært.

E-handel og sociale medier

I op til halvdelen af praktiktiden kan der arbejdes med e-handel, og der er flere specialefag, hvor der arbejdes med sociale medier og e-handel, fx Digitale markedsvilkår, Multikanalmarkedsføring.

Specialer og profiler

Detailhandelsuddannelser har fem specialer:

  • Digital handel
  • Convenience/Convenience med profil
  • Salgsassistent og salgsassistent med profil
  • Blomsterdekoratør
  • Dekoratør / visual merchandiser

Ved valg af Salgsassistent, målrettes uddannelsen yderligere ved valg af en profil, afhængigt af den branche praktikpladsen tilhører, fx Stormagasin, Sport og fritid, Kapitalkædedrift.

Uddannelsen kan tages over hele landet

Uddannelsens grundforløb udbydes af ca. 40 handels- og erhvervsskoler, og uddannelsens hovedforløb udbydes af 21 skoler.

Klik i boksen til højre, for at læse mere om uddannelsen, de enkelte specialer, samt hvor uddannelsen udbydes.