Godkendelse som praktiksted

For at en virksomhed kan ansætte og uddanne elever, skal virksomheden være godkendt som praktiksted. 

Kontakt den lokale skole for hjælp

Den lokale handelsskole eller tekniske skole kan vejlede og oplyse om mulighederne. Ansøgning sendes til den lokale handelsskole eller teknisk skole, der udbyder uddannelsen. Som udgangspunkt skal en ansøgning behandles inden for 2 uger, og virksomheden får skriftlig besked om godkendelsen. 

Samtidigt modtager virksomheden et login til www.praktikpladsen.dk, hvor oplysninger om alle godkendte praktikvirksomheder fremgår, og hvor virksomhederne kan opslå ledige praktikpladser og søge profiler frem på praktikpladssøgende elever. 

Hvad kræver det at blive godkendt?

En virksomhed kan godkendes som praktiksted, hvis den kan oplære eleven i overensstemmelse med uddannelsens praktikregler og den kan sikre eleverne tilfredsstillende oplæringsforhold.

Forskellige uddannelser/specialer har forskellige krav til at blive godkendt som praktiksted, og kravene til oplæring mv. fremgår af de faglige udvalgs godkendelses-/ansøgningsskemaer.

Afhængigt af oplæringsforholdene, kan en godkendelse have forskelligt omfang:

  • Godkendelse – virksomheden er godkendt til at have elever.
  • Begrænset godkendelse for en bestemt periode og/eller for et eller flere elevforhold. Hvis virksomheden ikke opfylder alle kravene til at blive godkendt til elever generelt, kan der f.eks. godkendes til en enkelt elev eller en kortere periode. Ved begrænset godkendelse er der mulighed for at vurdere virksomheden igen ved ændrede oplæringsforhold.
    Skolerne har desuden mulighed for at godkende til uddannelse af en konkret navngiven elev.
  • Betinget godkendelse: Virksomheden godkendes på betingelse af, at virksomheden foretager nærmere angivne foranstaltninger.


Elevantal
Gode oplæringsforhold kræver, at der både er tilstrækkelige arbejdsopgaver og oplæringsansvarlige tilstede i praktikvirksomheden og hver uddannelse har derfor nærmere regler for, hvor mange elever virksomheden må have samtidigt. Det afhænger blandt andet af, hvor mange fastansatte medarbejdere, der opfylder kravene til at være oplæringsansvarlige. Se nærmere under menupunktet Erhvervsuddannelser og menpunktet om Praktikken/hovedforløbet for de enkelte uddannelser.

Detailhandelsuddannelsen

Eventkoordinatoruddannelsen

Fitnessinstruktøruddannelsen

Handelsuddannelsen

Kontoruddannelsen

Tandklinikassistentuddannelsen

Produceret af Adapt A/S