Hvem kan deltage?
Alle der bor eller arbejder i Danmark kan deltage.
Kurserne er udviklet til medarbejdere i private og offentlige virksomheder, der har til og med en erhvervsuddannelse. Selvstændige erhvervsdrivende kan også deltage på kurserne.
Hvor, hvornår og hvor lang tid tager kurset?
Kurserne foregår på handels- og erhvervsskoler, tekniske skoler og AMU-centre fordelt over hele landet.
Undervisningen er hovedsagelig inden for normal arbejdstid, men kan også tilbydes på andre tidspunkter.
Kurserne varer typisk 1-3 dage. De kan tages enkeltvis eller sammensættes efter behov, og kan også splittes op i mindre blokke og tages over en længere periode. På den måde kan AMU-kurserne passes ind i et arbejdsforløb.
Fremsøgning af AMU-kurser og tilmelding kan ske på amukurs.dk.