80 deltog i Lærepladskonferencen 2026

Virksomheder på scenen, 13 skoleprojekter på gulvet og en battle til sidst. Onsdag den 11. november samledes lærepladskonsulenter og skolefolk fra hele landet i Messe C i Fredericia – og der kom flere, end tilmeldingslisten havde lovet.

Omkring 80 deltog i årets merkantile lærepladskonference. De fleste var lærepladskonsulenter og andre medarbejdere fra erhvervsskolerne, men også medlemmer af de merkantile faglige udvalg brugte dagen på at høre, hvordan skolerne arbejder med at skaffe lærepladser – og på at tale videre med dem i pauserne.

Konferencen blev skabt i forlængelse af trepartsaftalen fra november 2020 om flere lærepladser og entydigt ansvar. Her fik de faglige udvalg en ny rolle i det lærepladsunderstøttende arbejde, og konferencen er siden blevet det sted, hvor skolerne deler erfaringer med hinanden, og hvor udvalgene fortæller om de initiativer, de har sat i gang.

- I dag vil vi holde fokus på det umiddelbart nære i vores fælles arbejde for at sikre, at flest mulige elever og virksomheder får mulighed for at finde sammen i det perfekte match, sagde Uddannelsesnævnets direktør, Michael Kjær Pedersen, da han bød velkommen.

Virksomhederne først

Formiddagen tilhørte lærestederne. ”Uden virksomheder, ingen erhvervsuddannelser og ingen elever,” som Michael Kjær Pedersen formulerede det. DSV og STARK fortalte om, hvordan de rekrutterer og uddanner deres elever, og Filip Evaldsen fra Firtal Group gav sit bud på, hvordan kunstig intelligens (AI) ændrer de merkantile job, som eleverne skal uddannes til.

Nyt format om eftermiddagen

Efter frokost prøvede konferencen noget nyt. I stedet for workshops, hvor alle sidder og lytter til det samme oplæg, fik deltagerne Speakers Corner: korte pitches fra 13 projekter og bagefter tid til at gå rundt og tale med de folk, der står bag. Ændringen bygger direkte på de evalueringer, deltagerne har givet de foregående år.

Dagen sluttede med en lærepladsbattle i den store sal, hvor tre skolefolk debatterede, hvilke udfordringer der skal løses først, hvis vi vil uddanne flere faglærte på det merkantile område.

Du kan læse mere om de enkelte dele af dagen nedenfor.

DSV og STARK leder ikke efter den perfekte elev. De leder efter nysgerrighed og vilje. Og hos Firtal Group er de opgaver, som nye medarbejdere før lærte faget igennem, de første, som AI overtager.

Formiddagens tre oplæg kom fra virksomheder, der på hver sin måde viser, hvad der venter eleverne, når de forlader skolebænken. Et gennemgående budskab fra både DSV og STARK var, at karakterer og CV fylder mindre, end mange tror. Det var oplægget fra Firtal Group, der satte en tyk streg under, hvorfor det er andre ting, der tæller.

DSV: Ni ud af ti gør karriere i DSV

Stine Kjølholt er People & Organisation Manager i DSV og ansvarlig for virksomhedens elever i Danmark. Hun er samtidig medlem af Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser. Hendes oplæg hed ”Fra elev til speditør”, og tallene viste, at elever ikke er et sideprojekt i DSV.

I 2026 har DSV ansat knap 50 nye speditørelever og to administrationselever, og elevholdet tæller i alt omkring 90 elever fordelt på første og andet år. Siden 2022 har virksomheden taget mellem 43 og 60 speditørelever ind om året, og cirka hver tredje er voksenelev. 90 procent af dem, der blev udlært i 2026, blev fastansat i DSV Danmark.

Når DSV rekrutterer, kigger virksomheden efter købmandskab, relationer, overblik, nysgerrighed, kommunikation og teamwork. Kandidaterne møder både leder, HR og nuværende elever på rekrutteringsdage i Horsens og Hedehusene, og elevambassadører er med, når DSV besøger skoler og messer.

Stine Kjølholt sluttede med tre konkrete opfordringer til skolerne: Vis logistik som en karrierevej, fordi mange unge slet ikke kender speditørfaget. Træn elevernes potentiale og ikke kun deres CV. Og byg broen sammen med virksomheden – inviter DSV ud, eller inviter jer selv ind.

STARK: Handel er ikke plan B

Rikke Graae, HR Learning & Development Manager i STARK, lagde ud med et budskab, hun ville have deltagerne til at tage med hjem: Handel er ikke et andetvalg. Det er en karrierevej.

Ifølge STARK møder branchen stadig unge, der opfatter handel som noget for dem, der ikke kunne blive noget andet. Det står i skarp kontrast til, at handelsbranchen beskæftiger over 600.000 mennesker. Hos STARK arbejder eleverne med kunder, salgsrådgivning, logistik, data og tilbudsberegning, og en elevplads kan føre videre til specialistroller, salg, ledelse eller andre dele af forretningen. Rikke Graae viste blandt andet karriereplanen for en medarbejder, der drømmer om at blive trælastdirektør, inden hun fylder 30.

STARK skaber hvert år lærepladser til op mod 100 elever, og heller ikke her leder man efter én bestemt type. Den målrettede, den praksisstærke, den relationsstærke og den, der har brug for en anden ramme, kan alle lykkes. ”Inklusion betyder ikke lavere forventninger. Det betyder bedre forudsætninger for at indfri dem,” stod der på et af hendes slides.

Skolerne fik også et kig ind i STARKs årshjul: Rekrutteringskampagnen er klar i januar, ansøgningerne behandles i foråret, og de fleste elever starter i august og september. STARK deltager hvert år i 25-30 messer og stiller gerne op til virksomhedspræsentationer, praktik og case-samarbejde med skolerne. Opfordringen var klar: Vis handel som et førstevalg.

Firtal Group: Når AI tager de første trin

Formiddagens sidste oplæg tog et skridt ud i fremtiden – eller måske snarere ind i nutiden. Filip Evaldsen er COO i Firtal Group, der driver webshops som Helsebixen og Made4Men og i dag er en del af Matas-koncernen. Hans oplæg havde titlen ”Hvad laver menneskene, når 80 procent er automatiseret?”

Spørgsmålet er ikke teoretisk for Firtal. Fra 2019 til 2025 steg omsætningen 3,9 gange, mens antallet af medarbejdere faldt fra 58 til 24. I dag er omkring 70 procent af arbejdet automatiseret, fordelt på 1.300 processer, og virksomheden har 86 AI-agenter med hver sin rolle – fra kundeservice til månedsafslutning.

Filip Evaldsens egen vurdering er, at AI allerede i dag kan udføre 90 procent af det arbejde, der foregår i virksomheden. Det rammer først de opgaver, som nye medarbejdere traditionelt lærte faget igennem. Trappen ind i faget er væk, og det ændrer, hvad eleverne skal oplæres i.

Hans bud på de kompetencer, der bliver vigtigere, er kritisk tænkning, forretningsforståelse, sans for processer og systemer, evnen til at afveje for og imod, samarbejde mellem mennesker og agenter – og så mod på at gå i gang med noget, man aldrig har prøvet før. Han kaldte det Pippi-energi.

Han understregede også, at præcist sprog er blevet en kernekompetence. En ny kollega spørger, når hun er i tvivl. En AI-agent gætter – og gør det overbevisende. At give ordene en præcis betydning er med Filip Evaldsens ord merkantilt håndværk.

Deltagerne havde efterspurgt mere tid til at tale med hinanden. Derfor afløste Speakers Corner de klassiske workshops, da ildsjæle fra skolerne pitchede 13 projekter, der skal hjælpe lærepladskonsulenterne i deres arbejde.

Tidligere år har eftermiddagen på lærepladskonferencen bestået af workshops, hvor alle i et lokale lyttede til det samme oplæg. I år var konceptet lavet om på baggrund af deltagernes egen feedback fra evalueringerne.

Formatet var enkelt. Projektholderne stod klar foran deres projekt og fik nogle få minutter hver til at præsentere deres det. Da alle havde givet deres pitch, kunne deltagerne gå rundt og høre nærmere hos dem, der havde fanget deres interesse. På den måde mødte hver deltager flere projekter – og flere kolleger, de kan bruge i deres daglige arbejde.

Eftermiddagen bestod af to runder, hvor deltagerne valgte mellem to temaer i hver runde.

Tema A: Hvordan kan spil bruges til at afklare og tiltrække elever?
Mobile gåder – Aalborg Handelsskole, EUC Nordvest, EUC Nord og Frederikshavn Handelsskole
Kontorbattle – Rybners, Aalborg Handelsskole og UC Holstebro
OfficeReality – vælg dit kontorspor – TietgenSkolen, Aarhus Business College, Tradium og Svendborg Erhvervsskole & -Gymnasier
Kontor-quiz udviklet til MiniSkills – Uddannelsesnævnet

Tema B: Hvordan støtter vi eleverne i at søge elevstillinger, skrive ansøgning og CV og gå til samtale?
Styrk din jobsøgning med AI – Campus Vejle
Nyelev.dk og regionalt samarbejde – skolerne i Østjylland
Jobcafé – Frederikshavn Handelsskole
Fra første ansøgning til tryg læreplads – Aalborg Handelsskole
Store ansøgningsdag – TietgenSkolen

Tema C: Hvordan virker praktikophold, speedvisits og virksomhedsbesøg som mødested for elev og lærested?
Fælles lærepladsaktiviteter, blandt andet messe – skolerne i Østjylland
Adoptér en elev – BC Syd
Detailtalent – TietgenSkolen
Snusepraktik – et koncept for virksomhedsforlagt undervisning – Viden Djurs
Skolerne i Østjylland dækker Aarhus Business College, Mercantec, College360, Tradium, Learnmark og Viden Djurs, som samarbejder på tværs om at skaffe lærepladser.

Tema D: Hvor lang skal uddannelsesaftalen være?
Parallelt med tema C gennemgik Uddannelsesnævnet i den store sal, hvordan uddannelsestiden i en uddannelsesaftale bliver fastlagt. Hvornår kan elev og virksomhed selv aftale en anden uddannelsestid, hvornår er det skolen, der fastlægger den, og hvornår er det det faglige udvalg, der træffer afgørelsen? Oplægget gennemgik også de faglige udvalgs praksis, når uddannelsestiden skal forlænges eller afkortes.

Dagen sluttede med en lærepladsbattle om lærepladskonsulentens arbejde i fremtiden. Snakken gik så lystigt, at programpunktet løb otte minutter over tid.

Lærepladskonferencen sluttede i den store sal med en lærepladsbattle. Uddannelsesnævnets direktør, Michael Kjær Pedersen, var ordstyrer, og i panelet stod Lasse Hauge, uddannelseschef på IBC International Business College, Annette Graae, virksomhedskonsulent på NEXT Uddannelse København, og Peter Ostenfeldt, erhvervscenterchef på Aarhus Business College.

Debatten handlede overordnet om lærepladskonsulentens arbejde i fremtiden: Hvilke opgaver skal konsulenterne løse, hvad skal de prioritere, og hvordan skal samarbejdet med virksomhederne og eleverne se ud, når både elevgruppen og arbejdsmarkedet ændrer sig?

Hvad kom de rundt om?

Inden panelet gik i gang, viste Michael Kjær Pedersen tre figurer, der rammede debatten ind: befolkningsfremskrivningen, tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet frem mod 2035 og tilmeldingen til ungdomsuddannelserne efter 9. og 10. klasse.

Derefter var der tre temaer på dagsordenen:
Udfordringerne: Hvad er de centrale udfordringer i dag i det lærepladsunderstøttende arbejde?
Rollen: Hvordan ser panelet rollen som lærepladskonsulent i dag – og hvor er den på vej hen?
Fra ord til handling: Hvad kan deltagerne tage med hjem fra konferencen?

Snakken kom vidt omkring. Samspillet med virksomhederne, elevernes meget forskellige forudsætninger og balancen mellem det lærepladsopsøgende og det pædagogiske arbejde var blandt de emner, der fyldte i debatten.

Otte minutter over tid

Panelet og salen havde meget på hjerte, og snakken gik lystigt – så lystigt, at dagens sidste punkt endte med at gå otte minutter over tid.

Michael Kjær Pedersen rundede derfor hurtigt af, så alle kunne nå deres tog og andre transportmidler hjem til deres respektive arbejdspladser. Her kan de nu tage de idéer, erfaringer og kontakter, de har fået på Lærepladskonferencen, i brug i arbejdet med at skaffe flere lærepladser.