AI-kompetencer er blevet en central del af mange merkantile arbejdsprocesser, og derfor er det et vigtigt skridt, at eleverne nu kan anvende generativ kunstig intelligens i den afsluttende fagprøve. Det nye tiltag sker på trods af det generelle forbud mod AI som hjælpemiddel ved prøver, men som en reaktion på den virkelighed, der findes ude i de danske virksomheder.

Fagprøven tager udgangspunkt i en konkret arbejdsopgave på elevens lærested. Hidtil har det været en udfordring, at AI ikke kunne inddrages i bedømmelsen, især fordi mange virksomheder allerede har implementeret AI-værktøjer til at effektivisere og kvalitetssikre deres arbejdsprocesser. Også på skolerne er AI en integreret del af undervisningen. Derfor har mange elever ønsket at få muligheden for at demonstrere deres evne til at anvende AI innovativt i deres fagprøve. 


Med den nye mulighed følger dog et krav om gennemsigtighed og refleksion. Hvis en elev vælger at bruge generativ kunstig intelligens i sin fagprøve, skal de kunne dokumentere og forklare, hvordan AI er blevet anvendt i opgaveløsningen. De skal altså både angive, om de har brugt AI, og præcis hvordan de har gjort det. De nærmere rammer for dokumentation og bedømmelse fastsættes af den enkelte skole i de lokale undervisnings- og bedømmelsesplaner. 


Ændringen er en del af de opdaterede uddannelsesbekendtgørelser, der træder i kraft den 1. august 2025.
Samtidig har de faglige udvalg tilføjet generativ kunstig intelligens til kompetencemålene for hovedforløbene samt indført et nyt bedømmelseskriterium i fagprøven.

Hvis en elev vælger at bruge generativ kunstig intelligens i sin fagprøve, skal de kunne dokumentere og forklare, hvordan AI er blevet anvendt i opgaveløsningen.
Krav, når AI inddrages i opgaven