
Fuldt hus til dialogmøder
Dialogmøder
Fuldt hus til dialogmøder
Onsdag den 9. september afholder Det faglige Udvalg for Erhvervsuddannelsen til Tandklinikassistent (FUTKA) det første af tre dialogmøder om samspillet mellem klinik og skole. Mere end 70 har tilmeldt sig mødet, der afholdes hos SKT København og det tegner godt for møderækken mener FUTKAs formand.
- Når mere end 70 har tilmeldt sig, er det et tegn på, at der virkelig er brug for det materiale, der bliver talt om på møderne. Vi kan mærke interessen for det, og glæder os til at skulle facilitere erfaringsudvekslingen og finde nye veje frem. Den positive tilgang skal vi tage med os videre til møderne i Aarhus og Aalborg i næste uge, hvor der stadig er ledige pladser, siger formand for FUTKA, Claus Agø Hansen fra HK Privat.
Programmet tager afsæt i FUTKAs nye materiale ”God oplæring”, som Implement Consulting Group præsenterer for deltagerne. Materialet er udviklet på baggrund af en grundig kortlægning og interviews med fagpersoner fra hele Danmark og skal gøre det lettere at omsætte gode intentioner til konkret værdi i klinikkernes hverdag. Resten af aftenen af sat af til dialog, hvor klinikker, skoler og elever i fællesskab skal pege på styrker og potentialer i det nuværende samarbejde.
Efter København fortsætter dialogmøderne til Aarhus den 16. september og Aalborg den 17. september. Det er stadig muligt at tilmelde sig, men tilmeldingen lukker en uge før det enkelte arrangement.
Læs mere og tilmeld dig
Du kan læse mere og tilmelde dig dialogmøderne i henholdsvis Aarhus og Aalborg ved at klikke på linket. Men husk, at tilmeldingen lukker en uge før arrangementet.
