HAKL vil samle kurserne i færre og stærkere forløb

Tre til fire flagskibskoncepter, som skal afprøves i pilotprojekter sammen med udbyderne. Det var kernen i det strategiske oplæg, som formandskabet for HAKL præsenterede på årets dialogmøde.

Hvordan kan vi sammen øge deltagelsen og afsætningen af kursusudbuddet? Det var temaet, da Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse (HAKL) den 14. september samlede udbyderne af udvalgets kurser til dialogmøde på Roskilde Handelsskole.

HAKL's formand, Gitte Brückner fra HK Danmark, bød velkommen og satte rammen for dagen. Derefter fortalte uddannelsesleder John Wallin Pedersen om Roskilde Handelsskoles egen efteruddannelsesstrategi.

Ny viden om målgruppen

Dagens første store oplæg stod Andreas Højbjerre, partner i HBS Economics, for. HBS Economics har udarbejdet en ny målgruppeanalyse for HAKL, og Andreas Højbjerre fortalte, hvordan HAKL's målgruppe og kursusaktiviteten har udviklet sig gennem de seneste ti år. Han kom også ind på, hvilken betydning kunstig intelligens forventes at få for de job, målgruppen varetager.

Med analysen som baggrund præsenterede formandskabet, Gitte Brückner og næstformand Casper Burlin fra Dansk Erhverv, en mulig retning for HAKL's strategiske udvikling.

Udgangspunktet er, at HAKL's målgrupper og delarbejdsmarkeder ændrer sig hurtigt. Det er derfor ikke nok at udvikle relevante kurser. HAKL skal også gentænke kursusudbuddet, leveranceformerne, kommunikationen og samarbejdet med udbyderne. Ambitionen er at skabe færre, stærkere og mere genkendelige indsatser, der kan øge deltagelsen og gøre HAKL's tilbud lettere at forstå, vælge og bruge i praksis for både virksomheder og medarbejdere.

Omdrejningspunktet i oplægget var en model for tre til fire nye flagskibskoncepter. Hvert flagskib skal være et tydeligt uddannelsesforløb, der samler fire til ti relevante kursusmål om konkrete behov på arbejdsmarkedet.

Flagskibene skal ikke rulles ud på én gang. Formandskabet lagde op til, at HAKL og udbyderne i fællesskab udvikler, afprøver og justerer udvalgte forløb i pilotprojekter og deler erfaringerne undervejs. Først derefter skal HAKL tage stilling til, om og hvordan koncepterne skal skaleres.

Den tredje del af modellen handler om synlighed. Her pegede formandskabet på en fælles værktøjskasse med kommunikationsmaterialer og cases, som skal være med til at bygge en stærk fortælling om værdien af forløbene.

Modellen er ikke ny for udbyderne. Opbygningen kendes fra Den Grundlæggende Lederuddannelse (GLU), som netop har vist, at et samlet forløb kan give både volumen, fleksibilitet og genkendelighed. Som eksempler på mulige flagskibe nævnte formandskabet et AI-flagskib målrettet medarbejdere i AI-eksponerede job og en videreudvikling af GLU.

Oplægget pegede desuden på andre greb, som kan understøtte flagskibene. Det gælder blandt andet digitale badges, der gør deltagernes læring synlig på sociale medier, nye formater som korte læringsforløb og kombinationer af fysisk og digital undervisning samt AI som særligt indsatsområde.

God dialog om det videre arbejde

Efter oplæggene drøftede udbyderne forslagene i grupper, og pointerne blev samlet op i plenum og i en åben dialog. Casper Burlin rundede dagen af og takkede for de mange input.

Målgruppeanalysen og dagens drøftelser danner nu grundlag for HAKL's videre arbejde med at imødekomme målgruppernes behov for kurser.