For mange danskere er sommer lig med ferie. Men ikke for de to landsholdsdeltagere fra handelsuddannelsen, der på ”skillsk” hedder Entrepreneurship and Business Development, og er ét af blot 38 konkurrencefag, der dystes i til september. For med kun 84 dage til EuroSkills, kan Iben Lang Nielsen og William Ulsted Hesel Jensen, så småt skimte målstregen. Selvom der stadig er meget, der skal trænes.

Da konkurrencen nærmer sig med hastige skrift, har de to repræsentanter for handelsuddannelsen netop deltaget i den tredje landsholdssamling med fokus på blandt andet håndtering af nervøsitet, spænding og pres. Udover den værdifulde sparring med de øvrige landsholdsdeltagere, bød samlingen også på en rundvisning i MCH Messecenter Herning, hvor det hele løber af stablen om blot 84 dage. Det var en surrealistisk oplevelse for mange af deltagerne at se den hal, hvor de snart skal konkurrere – og en øjenåbner i forhold til den enorme mænge arbejde, der ligger bag sådan en begivenhed.

Forud for konkurrencen, har Iben Lang Nielsen og William Ulsted Hesel Jensen været igennem en omfattende forberedelsesproces – både individuelt og i sammenspil med resten af det danske Skills-landshold. Det har blandt andet ført dem til Schweiz, hvor de har prøvet kræfter med opgaver fra det forhenværende EuroSkills, i hård konkurrence mod lande som Frankrig, Schweiz, Østrig og Sverige.

Det bliver første gang, danske handelselever deltager i EuroSkills, og dermed også første gang, de danske landsholdsdeltagere viser det faglige arbejde med salg, forretningsudvikling og iværksætteri frem på den europæiske Skills-scene.

Til dagligt er Iben Lang Nielsen og William Ulsted Hesel Jensen under uddannelse som handelselever ved Bestseller i Brande. Henholdsvis med specialet handelsassistent, salg og indkøbsassistent.

Nu er der blot én landsholdssamling tilbage, inden Herning byder velkommen til EuroSkills 2025.

Læs mere om Iben Lang Nielsen og William Ulsted Hesel Jensen, deres uddannelse, og rejsen til EuroSkills 2025.

Skills Landsholdssamling Juni1