Tilmeld allerede virksomheden nu

Karrieredage for handelsuddannelsen vender tilbage i 2027

For femte år i træk inviterer Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen virksomheder fra hele landet til at møde deres potentielle elever – live, direkte og uden filter.

Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen gentager succesen fra de foregående år og afholder i begyndelsen af 2027 tre karrieredage, der skal bringe grundforløbselever og handelsvirksomheder tættere på hinanden i arbejdet med at sikre fremtidens elevpladser.


Det personlige møde er kernen i Karrieredagene. Formatet er udviklet til at skabe en uformel ramme, hvor elever på handelsuddannelsen kan få et konkret indblik i hverdagen hos de virksomheder, der mangler deres hoveder og hænder. Erfaringerne fra tidligere runder viser en markant og støt stigende interesse for konceptet. I 2026 satte opbakningen en tydelig rekord med 75 tilmeldte virksomheder og hele 2.600 elever fra landets erhvervsskoler.


For virksomhederne fungerer dagene som en direkte kanal til at møde de unge talenter og præsentere de karriereveje, en handelsvirksomhed tilbyder. Erfaringerne viser, at den direkte dialog ofte er mere effektiv end skriftlige ansøgninger, når den rette kemi og faglighed skal findes.

 

Hvorfor deltage?

 

  • Mød dine kommende elever ansigt til ansigt – nemt, uforpligtende og effektivt.

  • Profilér din virksomhed som et attraktivt sted at starte en karriere.

  • Byg relationer med engagerede unge, der brænder for at komme i gang med handelsuddannelsen.

  • Vær en del af et arrangement, der skaber rigtige match mellem elev og virksomhed – til gavn for hele branchen.

Sæt kryds i kalenderen

Her er datoerne - tilmeld jer nu

Karrieredagene finder sted i januar og februar 2027 i:

 

  • København. Tivoli Hotel & Congress Center – Mandag den 25. januar 2027

  • Billund. LEGOLAND Hotel & Conference – Torsdag den 28. januar 2027

  • Aalborg. Aalborg Kongres & Kultur Center – Tirsdag den 2. februar 2027

 

Pladserne er begrænsede, så tilmeld din virksomhed nu på letsdobusiness.dk/karrieredage, og vær klar til at møde de elever, der skal drive din forretning fremad de kommende år.

Eleever på vej til Karrieredage.jpg

De står bag arrangementet

De tre karrieredage arrangeres af Det faglige Udvalg for Handelsuddannelsen og er finansieret med AUB-midler fra Trepartsaftalen om flere lærepladser og entydigt ansvar. Det betyder, at arrangementerne kan afvikles uden at de deltagende virksomheder skal betale for at deltage

Initiativet bakkes op af Dansk Industri, Dansk Erhverv, HK Handel og HK Privat.

 

Vil du have en stand, der skaber kontakt til motiverede unge? Vil du tage ansvar for branchens fremtid? Så er Karrieredage for Handelsuddannelsen 2027 stedet, hvor du begynder.

Tilmeld din virksomhed i dag – og glæd dig til en, to eller tre dage med energi, netværk og muligheden for at finde netop de elever, der matcher din virksomhed.

Det virker

Mona og Bygma fandt hinanden

Mona Treumer Sigaard Christensen brugte Karrieredage for Handelsuddannelsen i 2024 til at finde sin elevplads.

Hun og Bygma var et match og i 2025 var hun med igen på karrieredagen i Aalborg. Her som guide til de elever hun for kort tid siden gik på skole med.

Mona Bygma Karrieredage Aalborg (5)