Kursisterne kvitterer – og skolerne er blevet bedre til at klæde dem på til prøven

Hvad synes kursisterne om kurserne, og har det flyttet sig siden sidst? Det giver de nye tal fra VisKvalitet et svar på. 51.761 besvarelser landede der i 2025 fra deltagere på HAKLs kurser – 2.370 flere end året før, selv om antallet af kursusdeltagelser faldt fra 73.293 til 70.449. Flere kursister svarer altså på evalueringen.

Kursisterne vurderer deres udbytte af kurserne til 5,8 på en skala fra 0 til 7 – præcis samme niveau som i 2024. Landsgennemsnittet for alle efteruddannelsesudvalg steg til gengæld fra 5,8 til 5,9, så HAKL ligger nu en anelse under. Lærerens indsats får 6,1 hos HAKL mod 6,2 på landsplan, mens undervisningens form og indhold ligger på 6,0 begge steder.

Den tydeligste fremgang finder du ved prøverne. 68,4 procent af prøvedeltagerne svarer, at læreren eller skolen i høj grad forberedte dem på prøven – mod 65,2 procent i 2024. Og 73,2 procent oplevede, at prøven i høj grad passede til det, de havde lært, mod 71,2 procent året før. Samtidig tog lidt flere selve prøven: 96,6 procent mod 96,1 i 2024. Vurderingen af sværhedsgraden ligger helt stabilt – 84,3 procent fandt prøven passende.

Også det tal, der sidste år kaldte på opmærksomhed, bevæger sig den rigtige vej – om end langsomt. Blandt de kursister, der ikke tog prøven, svarer 51,9 procent, at de slet ikke blev tilbudt at gå til den. I 2024 var det 53,4 procent, og i absolutte tal er gruppen skrumpet fra 1.035 til 925 kursister. Der er stadig et stykke vej.

Den generelle tilfredshed holder niveauet. 74,2 procent svarer 6 eller 7 til, at de har lært det, der var formålet med kurset (73,0 procent i 2024), og 90,1 procent fandt kurset fagligt passende.

Og så er der sket et lille magtskifte i, hvem der får ideen til kurset. I 2024 pegede flest på sig selv; i 2025 er det chefen, der topper med 42,4 procent, mens 40,2 procent selv fik ideen. Andelen med en erhvervsuddannelse bag sig er samtidig faldet fra 45,5 til 42,7 procent, mens flere kommer med en gymnasial eller videregående uddannelse. Den hyppigste grund til at tage på kursus er dog uændret: at blive bedre til de arbejdsopgaver, man allerede har.

Du finder den samlede opgørelse med alle tabeller nederst på siden – blandt andet kursusudbyttet fordelt på FKB'er, kurser og afholdende skoler.