Savner du et fagligt netværk?

Netværk for AMU-undervisere med fokus på grøn omstilling

Et stigende antal AMU-undervisere efterspørger faglig sparring og inspiration, når det handler om bæredygtighed og grøn omstilling i undervisningen. Nu er der mulighed for at blive en del af et landsdækkende netværk, der netop har dette fokus.


Netværket samler AMU-undervisere fra hele landet og mødes tre til fire gange om året – både fysisk og online – for at dele erfaringer, materialer og ideer. Formatet er uformelt og praksisnært, og ambitionen er at skabe et sted med både inspiration og handlekraft.

På det seneste møde i januar blev der arbejdet med det forskningsbaserede spil Climate Fresk, faciliteret af Henriette Berring-Langberg. Et redskab, der – med et glimt i øjet – gav deltagerne et hurtigt overblik over klimaforandringernes komplekse årsagssammenhænge og handlemuligheder.