Ny rettighed i MitID Erhverv – og webinar i næste uge

Fra den 24. juni 2025 skal alle lærestedsgodkendelser registreres i Lærepladsen.dk. Og hvis jeres skole står for registreringen på vegne af et fagligt udvalg, skal I være klar nu.

 

STIL har oprettet en ny rettighed i MitID Erhverv, som skolens brugeradministrator skal tildele de relevante medarbejdere. Rettigheden hedder ‘Lærepladsen.dk: Registrering af lærestedsgodkendelser’.

 

Denne rettighed gælder alle erhvervsskoler, hvor det lokale uddannelsesudvalg godkender læresteder på vegne af de faglige udvalg i Uddannelsesnævnet. Skolerne kan dog stadig oprette skolegodkendelser til konkrete uddannelsesaftaler uden den nye rettighed i MitID.

Webinar den 17. juni – tilmeld jer nu

STIL afholder webinar tirsdag den 17. juni 2025, hvor I får overblik over både lærestedsgodkendelser og skolegodkendelser i Lærepladsen.dk.