Et nyt forløb gør det lettere for AMU-undervisere at bringe digitale læremidler og AI i spil i den daglige undervisning. Over fem sammenhængende kursusdage omsættes didaktiske greb til konkret praksis, så effekten kan mærkes i klasselokalet allerede næste dag.

Forløbet åbner med det didaktiske fundament: hvornår teknologi faktisk understøtter læring, variation og differentiering – og hvornår den ikke gør. Herfra bygges der lag på lag med metoder, arbejdsgange og værktøjer, der passer til almindelige AMU-forløb. Deltagerne arbejder med egne cases, så løsningerne forankres i den lokale kontekst.

Hver kursusdag følges op af et kort webinar, hvor erfaringer fra undervisningen deles, metoder justeres, og konkrete eksempler suppleres. Opfølgningen hjælper værktøjerne helt ud i praksis.

Videnscenter for Digital Handel (Merkura) og Videnscenter for Digital Teknologiforståelse (CIU) har udviklet forløbet med økonomisk støtte fra Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse (HAKL). HAKL har identificeret behovet og finansieret udviklingen, så AMU-undervisere på tværs af landet får adgang.

AI Kurser (Videoannonce – Linkedin)

Fem kursusdage - et overblik

AI Og Sommerfugle 2

Torsdag 27. februar Tema: Didaktik & digitale læremidler

Illustration af digital bog

Fredag 6. marts Tema: Interaktive og engagerende værktøjer

Artifical Intelligence og teknologisk omstilling

Fredag 20. marts Tema: Formidling & gamification

Aiogamu

Fredag 24. april Tema: Chatbots i undervisningen

Nyide

Fredag 22. maj Tema: Avanceret AI