Onsdag den 21. maj 2025 afholdt ZBC og CompanYoung et webinar med fokus på, hvordan oplæringsansvarlige i virksomheder kan klædes bedre på – og hvordan struktureret oplæring kan styrke både elevtrivsel og fastholdelse. Webinaret er en del af afslutningen på et AUB-projekt, finansieret af Det faglige Udvalg for Kontoruddannelsen.

Knap 50 deltog live i webinaret – og flere fulgte med i fællesskab, hvilket vidner om stor faglig interesse for emnet.

Webinaret gav et praksisnært indblik i det udviklede kompetenceforløb, herunder:

  • Hvordan trivsel og fastholdelse styrkes gennem systematisk onboarding og preboarding
  • Hvordan deltagerne udarbejdede egne værktøjer og handlingsplaner til brug i deres virksomheder
  • Hvordan en drejebog sikrer kvalitet og gør forløbet let at overføre til andre skoler og brancher
  • Hvordan modellen kan anvendes i AMU-regi og indgå som led i virksomheders ESG-indsats

Vil I være med til at udvikle det videre?

Ønsker I, at idéen om et AMU-forløb for oplæringsansvarlige bliver videreudviklet, er I meget velkomne til at tage kontakt til: Anne Mette Christiansen, Uddannelsesnævnet