Virksomhederne vil gerne have AI – men den umodne organisering spænder ben
Virksomhederne vil gerne have AI – men den umodne organisering spænder ben
Generativ kunstig intelligens er i løbet af få år blevet en teknologi med markant indflydelse på arbejdsprocesser og kompetencekrav i danske virksomheder. Udviklingen sker med stor hast. Men hvis man forestiller sig, at AI allerede er flyttet ind som et fuldt integreret, strategisk arbejdsredskab på kontorerne, må man tro om igen.
En ny rapport, ”Fremtidens AI-kompetencer”, udarbejdet af Alexandra Instituttet for Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse (HAKL), afdækker virksomhedernes faktiske behov og den nuværende brug af AI. Konklusionen er klar: Anvendelsen er i dag præget af eksperimenter, individuelle initiativer og manglende organisatorisk struktur.
Undersøgelsen bygger på data fra 222 ledere og medarbejdere inden for administration, økonomi, HR, kundeservice samt salg og rådgivning. Fælles for de deltagende virksomheder er, at de i nogen eller høj grad bruger AI i arbejdet – men implementeringen sker ujævnt og ofte uden en overordnet strategi.
Når AI vinder indpas på arbejdspladserne, sker det sjældent via forkromede strategier oppefra. Det bæres i høj grad af enkeltpersoners initiativ og nysgerrighed. Rapporten viser, at medarbejdernes private erfaringer fungerer som det primære springbræt til arbejdet.
Når man har opdaget værdien derhjemme – hvad enten det handler om at planlægge en ferierute eller søge information om haven – tager man teknologien med ind i arbejdslivet. Men det betyder også, at it-modenheden er ekstremt personbåret. First movers starter på egen hånd, mens en betydelig gruppe medarbejdere fortsat er tilbageholdende, fordi de mangler viden og rammer for, hvordan teknologien kan hjælpe med de konkrete opgaver på deres skrivebord.
Hvis kunstig intelligens skal gå fra at være et individuelt eksperiment til et reelt værdiskabende arbejdsredskab, kræver det opkvalificering. Rapporten peger på tre centrale kompetenceområder: kritisk sans, evnen til at mestre prompting og forståelse for, hvordan AI kobles til de konkrete opgaver.
Kritisk sans fremhæves som den vigtigste enkeltstående kompetence. Det handler om kildekritik og faglig dømmekraft. Blind tillid til chatbots kan føre til fejl, og medarbejderne skal have viden til at vurdere, hvornår output bør dobbelttjekkes. AI overtager ikke det faglige ansvar – det ligger altid hos mennesket.
På den baggrund anbefaler rapporten en trinvis kursusprogression, som HAKL kan rette sine fremtidige efteruddannelsestilbud mod de tre temaer herunder.
Opkvalificering handler i høj grad om at skabe mening og praksisnær læring. Det handler ikke kun om it, men om en kulturændring. Som en medarbejder formulerer det i rapporten:
– Det kan nok give nogle bedre og hurtigere tekster, men mit job består af at tale med andre mennesker, og det kan AI ikke erstatte.
Rapportens anbefalinger danner nu grundlag for det videre arbejde med at udvikle relevante og praksisnære efteruddannelseskurser, der kan løfte medarbejdernes AI-kompetencer inden for de merkantile jobområder.
Hent rapport i to udgaver
Rapporten fra HAKL og Alexandra Instituttet herunder en både den fulde og en kortere "pixi"-udgave.