
Persondatapolitik
De faglige udvalgs behandling af ansøgning om afkortning/forlængelse af uddannelsesaftaler
De faglige udvalg behandler ansøgning om afkortning/forlængelse i henhold til §§ 57-59 i lov
om erhvervsuddannelser.
For at behandle en ansøgning indhenter det faglige udvalg derfor følgende oplysninger:
- almindelige identifikationsoplysninger om eleven og den uddannelsesansvarlige
- elevens nuværende og tidligere uddannelsesforløb
- begrundelse for afkortning/forlængelse. Elev og praktikvirksomhed anfører selv, hvilke
oplysninger man vil bede det faglige udvalg tage i betragtning ved den konkrete
behandling af ansøgningen. Det kan f.eks. være relevant at oplyse om elevens fravær
under det hidtidige uddannelsesforløb (sygdom/barsel), om elevens tidligere/fremtidige
ansættelsesforhold.
Personoplysningerne behandles af det faglige udvalgs sekretariat, Uddannelsesnævnet, og i
visse tilfælde af det faglige udvalgs formand og næstformand (Aktuelle oplysninger om formand
og næstformand fremgår af udvalgets hjemmeside).
Uddannelsesnævnet verificerer oplysninger om nuværende og tidligere uddannelsesforløb
inden for erhvervsuddannelser ved opslag i erhvervsskolernes fælles administrative system
EASY, der driftes af Undervisningsministeriet, Styrelsen for IT og Læring. Uddannelsesnævnet
udveksler oplysninger om ansøgningen med de erhvervsskoler, der udbyder uddannelsen, og
registrerer og behandler ansøgning og afgørelse i det fælles administrative system EASY med
henblik på, at skolerne kan gennemføre uddannelsesforløbet som fastlagt af det faglige udvalg.
Det faglige udvalg opbevarer ansøgning og afgørelse i 5 år, hvorefter sagen slettes.
Databeskyttelsesforordningen giver en række rettigheder i forhold til det faglige udvalgs
registrering af persondata. Disse rettigheder er beskrevet i Datatilsynets vejledning om de
registreredes rettigheder. Det omfatter blandt andet ret til se egne personoplysninger,
berigtigelse af urigtige oplysninger mv. Det faglige udvalgs behandling af ansøgning er
samtidigt omfattet af forvaltningslovens bestemmelser, der sikrer ret til partshøring, aktindsigt
mv. men samtidigt også pålægger udvalget pligt til at oplyse sagen bedst muligt og
dokumentere det grundlag, som sagen er behandlet på.
Det er muligt at klage til Datatilsynet over det faglige udvalgs behandling af personoplysninger.
Datatilsynets kontaktoplysninger findes på www.datatilsynet.dk. Datatilsynet behandler alene
klager over selve behandlingen af personoplysninger (registrering, berigtigelse, sletning, indsigt
mv), og kan dermed ikke behandle det faglige udvalgs afgørelse om afkortning/forlængelse.
Maj 2018