For skoler

• Sagsbehandlerhåndbog (pdf)
• Bilag Vejledende minimumskrav ved godkendelse (pdf)

• Sagsbehandlerhåndbog for eventkoordinator 

• Sagsbehandlerhåndbog for fitnessuddannelsen 

• Sagsbehandlerhåndbog

• Sagsbehandlerhåndbog

• Vejledning til det lokale uddannelsesudvalg
• Bilag Beregning af antal elever i klinikken

1. Salgsassistent, med / uden profil; godkendelsesskema – Bilag Ordbog
2. Blomsterdekoratør; godkendelsesskema - Bilag Ordbog
3. Dekoratør / visual merchandiser; godkendelsesskema – Bilag Ordbog
4. Digital handel; godkendelsesskema – Bilag Ordbog
5. Convenience, med / uden profil; godkendelsesskema – Bilag Ordbog
6. Retail manager; godkendelsesskema – Bilag Ordbog 

1. Eventkoordinator – skema til enkeltgodkendelse – skema til koncerngodkendelse 

1. Fitnessuddannelsen – skema til enkeltgodkendelse – skema til koncerngodkendelse 

1. Digital handel B2B; godkendelsesskema
2. Handelsassistent, salg; godkendelsesskema
3. Indkøbsassistent; godkendelsesskema
4. Logistikassistent; godkendelsesskema
5. Koncerntillæg 

1. Administration; godkendelsesskema
2. Advokatsekretær; godkendelsesskema
3. Offentlig administration; godkendelsesskema
4. Revision; godkendelsesskema
5. Spedition og shipping; godkendelsesskema
6. Økonomi; godkendelsesskema
7. Koncerntillæg 

1. Tandklinikassistent; godkendelsesskema 

Ved en kæde-/koncerngodkendelse skal ansøgningen omfatte en oversigt over de P-numre/adresser, som skal indgå i godkendelsen. Oversigten med P-numre skal i forhold til Detail blot medsendes sammen med ansøgningen, mens de øvrige uddannelser har særlige formularer: 

1. 1. Detailhandelsuddannelsen med specialer 
      a.    det normale skema for godkendelse 
      b.    virksomhedens egen oversigt med de P-numre/adresser, som du ønsker omfattet
      
      
   2. Eventkoordinatoruddannelsen 
      a.    et særligt koncernansøgningsskema for godkendelse til eventkoordinator
      
      
   3. Fitnessuddannelsen 
      a.    et særligt kædeansøgningsskema for godkendelse til fitnessuddannelsen
      
      
   4. Handelsuddannelsen med specialer
      a.    det normale skema for godkendelse 
      b.    et koncern-tillæg udfyldt med de P-numre, som du ønsker omfattet
      
      
   5. Kontoruddannelser med specialer
      a.    det normale skema for godkendelse 
      b.    et koncern-tillæg udfyldt med de P-numre, som du ønsker omfattet 

Hvis virksomheden har en kæde-/koncerngodkendelse, vil det fremgår af EASY P. 
Det faglige udvalg har tilføjet 
•    statuskoden ”1420 Virksomheden er koncerngodkendt til flg. udd:” under virksomheden og 
•    godkendelsesbegrænsningen ”1421 Del af koncerngodkendelse” under godkendelsen på de enkelte P-numre, der aktuelt er omfattet af godkendelsen.

Virksomheder, der har behov for enten at tilføje eller fjerne læresteder fra en kæde-/koncerngodkendelser, sender en mail til sager@uddannelsesnaevnet.dk med de P-numre/adresser, som ajourføringen vedrører. Der skal ikke udfyldes særlige skemaer, når det alene handler om ajourføringer af eksisterende kæde-/koncerngodkendelser.

Ministerier, styrelser, kommuner og regioner er pr. definition godkendt som uddannelsessted inden for kontoruddannelsens speciale offentlig administration. Det lokale uddannelsesudvalg kan derfor godkende nye adresser/P-numre uden at starte en sag om godkendelse, hvis enheden er omfattet af ministeriets/styrelsens/kommunens/regionens centrale personale- og uddannelsesplanlægning.

1. Detailhandelsuddannelsen med specialer
   a.    Salgsassistent, med / uden profil; oplæringsplan – Bilag Ordbog 
   b.    Blomsterdekoratør; oplæringsplan - Bilag Ordbog 
   c.    Dekoratør / visual merchandiser; oplæringsplan – Bilag Ordbog 
   d.    Digital handel; oplæringsplan – Bilag Ordbog 
   e.    Convenience, med / uden profil; oplæringsplan – Bilag Ordbog 
   f.    Retail manager; oplæringsplan – Bilag Ordbog
2. Eventkoordinatoruddannelsen 
   a.    Eventkoordinator; oplæringsplan
3. Fitnessuddannelsen 
   a.    Fitnessuddannesen; oplæringsplan
4. Handelsuddannelsen med specialer 
   a.    Digital handel B2B; oplæringsplan 
   b.    Handelsassistent, salg; oplæringsplan 
   c.    Indkøbsassistent; oplæringsplan
   d.    Logistikassistent; oplæringsplan
5. Kontoruddannelsen med specialer 
   a.    Administration; oplæringsplan
   b.    Advokatsekretær; oplæringsplan
   c.    Offentlig administration; oplæringsplan
   d.    Revision; oplæringsplan
   e.    Spedition og shipping; oplæringsplan
   f.    Økonomi; oplæringsplan
6. Tandklinikassistentuddannelsen 
   a.    Tandklinikassistent; oplæringsplan

Skolens vejledning af virksomhed og elev om indgåelse af uddannelsesaftale omfatter også vejledning om de forskellige aftaleformer, som er nærmere beskrevet på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside. 

•    Almindelige uddannelsesaftale
•    Ny mesterlære
•    Kort uddannelsesaftale
•    Kombinationsaftale
•    Restaftale

Ny mesterlære 
På det merkantile område er det muligt at indgå Ny mesterlære-aftale, da muligheden ikke er fravalgt af de merkantile faglige udvalg. Se det særlige materiale, som Børne og Undervisningsministeriet har udviklet om Ny mesterlære.

På Generelt om euv | Børne– og Undervisningsministeriet (uvm.dk) kan man læse nærmere om de voksenspor, der blev indført med reformen i 2015, herunder de særlige regler for den obligatoriske realkompetencevurdering, som er knyttet til voksenspor i lovens § 66v, stk. 2. Her kan man også finde svar på en række spørgsmål, herunder spørgsmål i forhold til voksensporene på de merkantile uddannelser og deres eux-forløb.

Som supplement til spørgsmål/svar på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside, gengiver Uddannelsesnævnet nedenfor svar, der er indhentet hos STUK om den realkompetencevurdering (rkv), der er knyttet til voksensporene på de merkantile uddannelser.

De merkantile faglige udvalg har praksis for – uden ansøgning - at afkorte uddannelsesforløb i forbindelse med ”dobbeltuddannelse”, da ingen elev, hverken ung eller voksen, skal lære det samme to gange. Begrebet ”dobbeltuddannelse” omfatter de situationer, hvor eleven tidligere har gennemført samme uddannelse og har fået udstedt uddannelsesbevis inden for et af uddannelsens specialer/trin, og nu ønsker at gennemføre endnu et speciale/trin inden for uddannelsen.

Delegeringen omfatter elever på ungespor. Deres uddannelsestid skal afkortes i forbindelse med dobbeltuddannelse, og afkortningen svarer til den afkortning, der fremgår af uddannelsesbekendtgørelsernes meritbilag for voksne elever (euv-spor)

Det har siden 2015 været fastlagt i uddannelsesbekendtgørelsernes meritbilag, at der sker afkortning af uddannelsestiden for voksne (euv-spor), hvis de allerede har gennemført uddannelsen én gang. De situationer, der er omfattet af meritbilagene, er derfor ikke omfattet af de merkantile faglige udvalgs delegering vedrørende dobbeltuddannelse, da de skal fremgår som afkortning i den obligatoriske realkompetencevurdering. Delegeringen betyder, at voksne og unge behandles ens i forhold til dobbeltuddannelse.

Ja, det er de.

Sagsbehandlerhåndbogen har et bilag med en oversigt over de mange forskellige situationer, der kan opstår i forhold til dobbeltuddannelse. Oversigten omfatter både unge- og voksenspor og alle trin og specialer. Bilaget giver dermed en samlet overblik over både delegeringen og meritbilagets bestemmelser om dobbeltuddannelse. 

Oversigten fortæller, hvor meget uddannelsestiden skal afkortes, og oversigten giver også en uddybende forklaring.

De merkantile faglige udvalg har praksis for – på baggrund af en ansøgning - at godkende en mindre forlængelse af et restlæreforhold, hvis en elev undervejs i sit uddannelsesforløb skifter til et nyt lærested og får en restlæreaftale. Det gælder også en elev optaget i skoleoplæring, der opnår et restlæreforhold i en virksomhed.

Forlængelsen godkendes ud fra en betragtning om, at oplæringen i en 2-årig ordinær uddannelsesaftale er planlagt i én virksomhed til at vare to år, og hvis der sker et uventet afbrud af aftalen, og eleven må starte i en ny virksomhed, kan der være behov for en kort forlængelse. Det betyder også, at udvalgets praksis er rettet mod restaftaler efter ordinære aftaler og ikke omfatter forlængelse af korte aftaler og delaftaler.

Ja, forlængelsen må ikke ske, uden at eleven og lærestedet ønsker forlængelsen. Det lokale uddannelsesudvalg skal sikre sig, at parterne ønsker forlængelsen, og at de begge er klar over, at der er tale om en forlængelse udover restlæretiden.

Hvis elev og lærested ikke er enige om forlængelsen, kan det lokale uddannelsesudvalg ikke imødekomme ansøgningen, og sagen videresendes til det faglige udvalg. 

Det lokale uddannelsesudvalg kan godkende forlængelse på op til 3 måneder i forbindelse med virksomhedsskiftet, mens det lokale uddannelsesudvalg i alle øvrige tilfælde skal indstille ansøgningen til det faglige udvalgs afgørelse med sin vurdering og indstilling. 

Skiftekompetencen gælder for alle med bevis for eux 1. del, uanset hvornår de har påbegyndt uddannelsen, dvs. det gælder også for elever, der allerede i 2019 havde et bevis for eux 1. del.

Elever med bevis for eux 1. del har fuld standardmerit i forhold til at skifte til de andre merkantile erhvervsuddannelsers hovedforløb. Eleven med bevis for eux 1. del kan skifte mellem Detail, Handel, Event, Kontor og Finans uden at skulle supplere med USF, ny grundforløbsprøve mv.  Bevis for eux 1. del inden for Finans giver derfor også adgang til Detail, Event, Handel og Kontor. Eleverne skal heller ikke supplere i forhold til de særlige uddannelsesspecifikke valgfag, der indgår i de studiekompetencegivende forløb.

Den fulde standardmerit for eux 1. del betyder, at det ikke koster et uddannelsesklip at skifte.

Eleverne får ved afslutning af hovedforløbet bevis for en fuld gennemført eux samtidig med, at eleven får uddannelsesbevis for den uddannelse, som eleven har gennemført hovedforløbet inden for. Det skal fremgå af beviset for eux, hvilken erhvervsuddannelse der er gennemført jf. eksamensbekendtgørelsens § 32, stk. 2 nr. 

Nej, standardmeritten for eux 1. del er fastlagt i de nye uddannelsesbekendtgørelsers § 2, stk. 1 og gælder alle elever med bevis for eux 1. del, uanset hvornår beviset er opnået. Eleverne med et bevis for eux 1. del kan ikke vælge frivilligt at gennemføre GF2 inden for en af de uddannelser, som de har standardmerit for. 

Elever med bevis for eux 1. del kan også benytte skiftekompetencen, hvis de søger optagelse i skoleoplæring. Elever kan dog ikke optages i skoleoplæring, hvis der er gået mere end en måned fra afslutningen af eux 1. del, uanset om eleven vil fortsætte i samme uddannelse eller skifte til en af de andre merkantile uddannelser.

Hvis en elev med bevis for eux 1. del vil skifte og starte på hovedforløbet inden for en anden merkantil erhvervsuddannelse, skal eleven søge en uddannelsesaftale og starte direkte på hovedforløbet i uddannelsesaftalen, hvis der er gået mere end 1 måned efter afslutningen af eux 1. del.

En elev med bevis for eux 1. del, der allerede er optaget i skoleoplæring, kan også skifte uddannelse i skoleoplæringen, hvis det kan ske uden tab af uddannelsestid. Eleven skal i givet fald søge det faglige udvalg om afkortning af uddannelsestiden for den nye uddannelse, som eleven skifter til. 

Skiftekompetencen opnås, når eleven har gennemført det studiekompetencegivende forløb, så derfor skal skiftekompetencen ikke fremgår af grundforløbsbeviset, der udstedes efter GF2. Eleven skal følge det studiekompetencegivende forløb inden for den uddannelse, som grundforløbsbeviset giver adgang til og kan ikke skifte uddannelse allerede efter GF2.

Beviset for eux 1. del skal ikke påføres oplysning om skiftekompetence. 

Nej, standardmeritten for eux 1. del betyder, at eleverne kan skifte uddannelse, uden det koster et uddannelsesklip. 

Nej, skiftekompetencen, der blev indført pr. 1. august 2019, gælder kun for elever med bevis for eux 1. del. Desuden har studenter med hhx baggrund opnået direkte adgang til de merkantile hovedforløb.

Hvis stx/hf/htx-studenter har et GF2 bevis, som er opnået forud for 2019-bekendtgørelserne, vil skifte til en anden uddannelse, skal de optages på grundforløbet inden for den nye uddannelse. Eleverne benytter dermed et uddannelsesklip, hvis grundforløbet ikke indgår i den nye uddannelsesaftale.

Dog har studenter med stx/hf/htx, der gennemfører de 5 ugers identiske grundforløb inden for enten Detail eller Handel efter 2019-bekendtgørelsen eller senere, adgang til at skifte mellem hovedforløbet på Detail og Handel i lighed med de ordinære GF2 elever, efter 2019-bekendtgørelsen eller senere, på Detail og Handel. 

Nej, standardmeritten for hhx tæller ikke som et uddannelsesklip, når eleverne kan starte direkte på hovedforløbet uden grundforløb. 

Elever med hhx baggrund skal starte direkte på hovedforløbet, fordi de har standardmerit for grundforløbet.

Hvis de er blevet 25 år, når de starter på erhvervsuddannelsen/hovedforløbet, er de omfattet af reglerne om EUV og skal starte med den obligatoriske RKV.

Hvis de er under 25 år, når de starter på erhvervsuddannelsen/hovedforløbet, er de alene underlagt de almindelige regler om RKV, som gælder for alle elever jf. hovedbekendtgørelsens § 61, stk. 3.

Hvis en elev med hhx baggrund tidligere har været startet på samme erhvervsuddannelse og f.eks. har gennemført det daværende 5 ugers GF2 for hhx, vil eleven skulle følge samme uddannelsesbekendtgørelse som dengang, når eleven genoptager erhvervsuddannelsen. Hvis eleven som led i EUV dengang fik foretaget en RKV, er den stadig gældende men skal evt. suppleres pga. nye kompetencer i den mellemliggende periode. 

Hvis en elev med hhx baggrund søger optagelse på en af de merkantile erhvervsuddannelser, har eleven merit for grundforløbet og skal indkaldes til informationsmøde om skoleoplæring, når eleven har henvendt sig om optagelse i skoleoplæring.

Elever, der har gennemført en hhx, skal påbegynde skoleoplæring 1 måned efter, eleven har henvendt sig for at blive optaget i skoleoplæring.

Elever, der har gennemført en hhx, og derfor godskrives hele grundforløbet, kan optages i skoleoplæring inden for 2 år efter afslutningen af hhx, jf. § 115, stk. 3 i hovedbekendtgørelsen. 

Nej, den skiftekompetence mellem Detail og Handel, der blev indført med 2019-bekendtgørelserne, gælder kun for elever, der gennemfører de identiske GF2 forløb efter 2019-bekendtgørelserne eller senere bekendtgørelser. 

Hvis elever med GF2 beviser fra 2018-bekendtgørelserne eller tidligere vil skifte mellem Detail og Handel, skal de bruge et uddannelsesklip og optages på den aktuelle bekendtgørelse og skal dermed leve op til de overgangskrav, der blev indført med 2019-bekendtgørelserne. Elever med bevis fra 2018-bekendtgørelserne eller tidligere bekendtgørelser har ikke skiftekompetence mellem Detail og Handel.  

Elever med f.eks. et GF2 bevis fra ældre detailhandelsbekendtgørelser skal overgå til hovedforløbet efter reglerne i den gamle bekendtgørelse og følge de specialer og fag, der var tilknyttet den gamle uddannelsesordning.

Når eleven har gennemført og fået uddannelsesbevis for Salgsassistent, Digital Handel eller Convenience efter gamle regler, har eleven direkte adgang til trin 2 Retail Manager jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 5 og skifter dermed bekendtgørelse. Det koster ikke et uddannelsesklip. 

Ja, når eleverne får et grundforløbsbevis efter 2019-bekendtgørelserne eller senere, der giver adgang til både Detail og Handel, kan eleverne vælge, inden for hvilken af de to uddannelser, de vil søge optagelse i skoleoplæring.

Uanset om de søger optagelse i skoleoplæring inden for den samme uddannelse, eller de ønsker at skifte uddannelse, skal de starte i skoleoplæring en måned efter afslutningen af grundforløbet. 

Ja, adgangen til trin 2 Retail Manager gælder både for elever med bevis for trin 1 og et uddannelsesbevis efter de gamle bekendtgørelser fra 2018 eller tidligere for Salgsassistent, Digital handel og Convenience. 

Når de nye merkantile uddannelsesbekendtgørelser træder i kraft den 1. august 2025, er det som altid fastlagt i overgangsbestemmelserne, at skolen i sin lokale undervisningsplan for det kommende skoleår kan fastsætte overgangsordninger, der overflytter eleverne fra den nuværende til den nye bekendtgørelse:

”Stk. 4. Elever, som nævnt i stk. 3, kan i overensstemmelse med overgangsordninger fastsat af skolen i den lokale undervisningsplan og efter aftale med den eventuelle oplæringsvirksomhed, overgå til uddannelsen efter denne bekendtgørelse.”

Hvis skolen fastlægger en lokal overgangsordning, skal den beskrives i den lokale undervisningsplan, og elevernes uddannelsesplan justeres, så den henviser til den nye bekendtgørelse. 

Skolerne opnår, at elever optaget på den tidligere bekendtgørelse kan følge 2025-bekendtgørelsen sammen med nye elever. Det har den fordel, at elever kan overflyttes til at følge den nyeste uddannelsesordning og dermed de nye rammer for fagprøven. Det betyder også, at de skal følge de samme bundne specialefag og vælge valgfrie specialefag fra samme bruttoliste som de elever, der optages på 2025-bekendtgørelsen.

I år er det forholdsvist let at fastlægge en lokal overgangsordning for igangværende grundforløbselever, da de faglige udvalg ikke har ændret overgangskravene fra grundforløb til hovedforløb. Men der sker ændringer på nogle af uddannelsernes specialer, både i forhold til specialefag og i forhold til oplæringsmål, og elever, der har en igangværende uddannelsesaftale, kan kun overflyttes, hvis lærestedet er enig i, at de skal overflyttes til den nyeste bekendtgørelse.  På de specialer, hvor oplæringsmålene ændres, bør skolerne derfor være tilbageholdende med at overflytte igangværende uddannelsesaftaler til 2025-bekendtgørelserne, da det betyder, at oplæringskravene ændrer sig for den igangværende oplæring.

Bekendtgørelse om detailhandelsuddannelsen med specialer, nr. 174 af 8. februar 2025:

Skolen fastlægger nærmere bedømmelseskriterier inden for følgende ramme:

1. 1. Elevens evne til at planlægge og udføre en aktivitet eller arbejdsopgave med inddragelse af de for trinnet eller specialet relevante teorier, metoder og værktøjer.
   2. Elevens evne til at fremstille og systematisere sin opgave.
   3. Elevens evne til at demonstrere faglig forståelse i opgaveløsningen ved mundtligt at underbygge og perspektivere sin opgave.
   4. Elevens evne til at evaluere egen indsats i forhold til de af eleven fastsatte mål.
   5. Elevens evne til med kritisk sans at anvende generativ kunstig intelligens og dokumentere arbejdet med generativ kunstig intelligens, hvor det er relevant.

Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til eventkoordinator, nr. 164 af 8. februar 2025:

Skolen fastsætter nærmere bedømmelseskriterier inden for følgende ramme:

1. 1. Elevens evne til at inddrage relevante teorier, metoder og værktøjer.
   2. Elevens evne til henholdsvis at samarbejde med og informere andre i processen.
   3. Elevens evne til at evaluere egen indsats i forhold til de fastsatte mål for opgaven.
   4. Elevens evne til med kritisk sans at anvende generativ kunstig intelligens og dokumentere arbejdet med generativ kunstig intelligens, hvor det er relevant.

Bekendtgørelse om handelsuddannelsen med specialer, nr. 176 af 8. februar 2025:

Skolen fastlægger nærmere bedømmelseskriterier inden for følgende ramme:

1. 1. Elevens evne til at opnå slutmål for trinnet eller specialet med udgangspunkt i det, der er særligt for det enkelte trin eller speciale.
   2. Elevens evne til at udføre en arbejdsopgave under inddragelse af de for trinnet eller specialet relevante teorier, metoder og værktøjer.
   3. Elevens evne til at demonstrere faglig forståelse i opgaveløsningen ved mundtligt at underbygge og perspektivere sin opgave samt at reflektere over anvendelsen af relevante teorier og værktøjer.
   4. Elevens evne til at henholdsvis at samarbejde med og informere andre i processen.
   5. Elevens evne til at evaluere egen indsats i forhold til de fastsatte mål for opgaven.
   6. Elevens evne til med kritisk sans at anvende generativ kunstig intelligens og dokumentere arbejdet med generativ kunstig intelligens, hvor det er relevant.

Bekendtgørelse om kontoruddannelsen med specialer, nr. 175 af 8. februar 2025:

Skolen fastsætter nærmere bedømmelseskriterier inden for følgende ramme:

1. 1. Elevens evne til at udføre en arbejdsopgave under inddragelse af de for specialet relevante teorier, metoder og digitale værktøjer.
   2. Elevens evne til at kvalitetssikre sin skriftlige kommunikation.
   3. Elevens evne til at evaluere egen indsats i forhold til de fastsatte mål for opgaven.
   4. Elevens evne til med kritisk sans at anvende generativ kunstig intelligens, og elevens evne til at dokumentere arbejdet med generativ kunstig intelligens i løsningen af arbejdsopgaven og kvalitetssikringen af den skriftlige dokumentation, hvor det er relevant.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse vurderer udenlandske uddannelsesforløb. Man skal derfor starte med at få styrelsens vurdering af det udenlandske uddannelsesbevis.

Styrelsen kan f.eks. vurdere, at den udenlandske uddannelse svarer til et dansk gymnasialt niveau, herunder at der er indeholdt et gymnasialt niveau i en udenlandsk uddannelse på videregående niveau. Men selvom styrelsen har vurderet, at en udenlandsk uddannelse svarer til en dansk videregående uddannelse, er det ikke ensbetydende med, at det indeholder et gymnasialt niveau. Det skal derfor undersøges nærmere, og man skal bede styrelsen vurdere det udenlandske bevis for den gymnasiale eksamen.

Hvis Styrelsen vurderer, at der er tale om gymnasialt niveau, skal eleven behandles efter uddannelsesbekendtgørelsernes regler for elever med ”gymnasial eksamen”. Det betyder blandt andet, at den udenlandske student ikke har ret til et eux-forløb, hverken kontoruddannelsens obligatoriske eux-forløb eller de øvrige uddannelsers valgfrie eux-forløb.

Uddannelsesbekendtgørelserne fastlægger alene særlige afkortede grundforløb for elever med en dansk stx/hf/htx/fuld eux. 

Det betyder, at elever med en anden (herunder udenlandsk) gymnasial eksamen skal leve op til de ordinære overgangskrav fra det 20 ugers GF2 forløb, og at de ikke kan optages på det 5 ugers grundforløb for stx/hf/htx/eux. Det gælder også en udenlandsk erhvervsgymnasial eksamen. Den fulde standardmerit for elever med et hhx bevis gælder kun for det danske hhx bevis.

Eleverne skal opfylde følgende overgangskrav:

Elever med en udenlandsk gymnasial eksamen skal leve op til samme krav som elever med en dansk stx/hf/htx/fuld eux, dvs. at alle studenter skal optages på det 5 ugers GF2 for studenter. Elever, der har en udenlandsk erhvervsrettet gymnasial uddannelse, skal også optages på det 5 ugers GF2 for studenter og følger ikke den særlige merit for den danske hhx. 

Udover kravene i GF2 er det også et krav, at eleven skal opnå samme dansk-niveau som elever, der gennemfører kontoruddannelsens eux-forløb, dvs. Dansk A.

Grundforløbet
Eleverne skal opfylde kravene fra det 5 ugers GF2 for studenter. Standardgodskrivningen og optagelsen på det 5 ugers GF2 betyder, at skolerne ikke skal foretage en individuel vurdering af, om den konkrete elev har kompetencer svarende til Engelsk, Matematik, Organisation og Samfundsfag på C-niveau.

Kravet om Dansk A

Eleven med en udenlandsk gymnasial eksamen skal gennemfører niveau A i Dansk (eller Norsk eller Svensk). Dog kan danskkravet også opfyldes ved at bestå studieprøven i bekendtgørelse om prøver inden for danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl.

Dansk-kravet skal være opfyldt, inden eleven starter på specialefagsundervisningen.

Faget Dansk A er ikke en del af grundforløbets 2. del og skal dermed også opfyldes af voksne elever på voksensporet euv 1, der er fritaget for GF2.

Elever med en IB følger samme regler som beskrevet ovenfor for udenlandske studenter. 

Inden for detailhandelsuddannelsen, eventkoordinatoruddannelsen og handelsuddannelsen er der ikke fastsat særregler, og elever med IB skal derfor vurderes i forhold til overgangskravene i det 20 ugers GF2, dvs. de 5 grundfag og USF-faget. 

Inden for kontoruddannelsen følger elever med IB-bevis reglerne for elever med gymnasial eksamen og dermed det 5 ugers GF2 og skal leve op til kravet om Dansk A. 

Elever med IB har ikke ret til at gennemføre et eux-forløb.

Det er en betingelse for at benytte de gamle regler, at eleverne har et HG-bevis, der er direkte adgangsgivende uden supplering af grundfagsniveauer mv. 

Fra og med 2004 indeholder grundforløbsbeviserne en beskrivelse af, hvilke uddannelser/specialer/trin beviset giver direkte adgang til. Desuden har Uddannelsesnævnet udarbejdet følgende oversigter over overgangskrav mv. for perioden 1996-2015:  

• Guide til gamle HG beviser - Kontor
• Guide til gamle HG beviser - Handel
• Guide til gamle HG beviser - Detail

I årene efter 2015 er der løbende blevet indgået uddannelsesaftaler efter de gamle regler, og skolerne har gennemført uddannelsesforløbene efter de dagældende bekendtgørelser. Der bliver dog færre aftaler efter de gamle regler, og dermed bliver det sværere at opretholde et økonomisk ansvarligt udbud af undervisningen efter de gamle bekendtgørelser. Skolerne kan derfor afvise at registrere og gennemføre forløbene, hvis det ikke længere er økonomisk ansvarligt for skolen at gennemføre udbud efter de gamle bekendtgørelser.

Det er i et vist omfang muligt at samle og undervise elever med HG-beviser på den seneste bekendtgørelse for uddannelsen forud for 2015. Det forudsætter dog, at følgende 3 betingelser er opfyldt: 

• Elevens HG-bevis skal være direkte adgangsgivende efter reglerne på det tidspunkt, hvor eleven gennemførte HG (og afbrød uddannelsen).
• Elevens daværende HG bevis skal samtidigt opfylde overgangskravene i den bekendtgørelse, som eleven opflyttes til.
• Der kan kun overflyttes mellem de merkantile erhvervsuddannelser, der var gældende i perioden 1996-2015 og ikke bekendtgørelser forud for 1996.

Efter aftale med STUK beskriver Uddannelsesnævnet i nedenstående notat, at det i et vist omfang vil være muligt at samle og undervise elever med HG-beviser på den seneste bekendtgørelse for uddannelsen forud for 2015, dvs. den udgave af uddannelserne, som fremgik af bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang merkantil nr. 345 af 27. marts 2013. 

Notatet indeholder eksempler fra kontoruddannelsen om, hvornår og hvordan skolerne kan overflytte elever til en nyere bekendtgørelse. Erfaringsmæssigt er behovet for overflytning til nyere uddannelsesversioner størst inden for kontoruddannelsen, men principperne for overflytning gælder også for de øvrige merkantile uddannelser, og skolerne er velkomne til at kontakte Uddannelsesnævnet i forhold til de øvrige uddannelser.

• Mulighed for at samle elever med HG-beviser på samme version af uddannelsen

Procedure 

1. Skolen træffer en begrundet afgørelse og giver eleven klagevejledning 
2. Eleven sender sin klage til skolen og skolen skal vurdere, om den vil fastholde sin afgørelse
3. Hvis skolen fastholder sin afgørelse, sendes klagen videre til det faglige udvalg
4. Det faglige udvalg partshører eleven
5. Det faglige udvalg træffer afgørelse. Det faglige udvalgs afgørelse er den endelige administrative afgørelse og kan ikke indbringes for ministeriet.

Det faglige udvalg vil under sin behandling af klagen anmode det lokale uddannelsesudvalg om en udtalelse om, hvorvidt afgørelsen følger den lokale undervisningsplan, fastlagte procedure for optagelse/ophør, som det lokale uddannelsesudvalg har været med til at fastlægge mv. 

Selvom det lokale uddannelsesudvalg ikke skal behandle klagen og træffe afgørelse i klagen, anmoder de faglige udvalg om, at skolen indhenter en udtalelse fra det lokale uddannelsesudvalg som medsendes, når klagen sendes til det faglig udvalg. Hvis det lokale uddannelsesudvalg ikke kan afgive en enstemmig udtalelse, fremsendes udtalelse fra henholdsvis A og B side.

Indhentelse af udtalelse må ikke forsinke fremsendelsen af klagen unødigt og kan derfor indsendes efterfølgende. Det faglige udvalg afventer ikke en udtalelse fra det lokale uddannelsesudvalg, men vil fremme sagens behandling med henblik på at kunne træffe en afgørelse hurtigst muligt.

Når skolen videresender klagen til det faglige udvalg, skal skolen orientere eleven om videresendelsen. 
Hvis skolen i forbindelse med sin behandling af klagen og oversendelse til det faglige udvalg, uddyber sin oprindelige begrundelse, skal skolen orientere eleven/klager, så eleven har mulighed for at kommentere overfor skolen på den uddybende begrundelse.  

Når skolen videresender klager, skal skolen vedlægge relevante bilag, og skolen skal som minimum medsende

• En sagsfremstilling til det faglige udvalg
• Skolens oprindelige afgørelse om udmeldelse/afslag på optagelse med skolens oprindelige begrundelse
• Elevens klage
• Skolens udtalelse/begrundelse på baggrund af klagen
• Bilag, som er indgået i skolens vurdering/begrundelse
  • Referater af samtaler
  • Skriftlige advarsler
  • Udtalelser/test mv. som skolen har foretaget

Klagen har ikke automatisk opsættende virkning, og derfor vil en klage ofte have hastende karakter for den, der er blevet afvist fra skoleoplæring eller ikke længere er optaget i skoleoplæring. 
Det er afgørende for en hurtig behandling af klagen, at alle relevante oplysninger er medtaget, når klagen videresendes til de faglige udvalg, så klagen kan behandles, og afgørelse kan træffes uden unødigt ophold.
De faglige udvalg indhenter evt. yderligere oplysninger fra skole og elev, og når klagen er tilstrækkeligt oplyst, vil det faglige udvalg partshøre eleven med alle de oplysninger, der er sendt og indhentet. Udvalget vil også medsende skolen eventuelle nye oplysninger.

Undervisningsministeriet har understreget følgende overfor de faglige udvalg:

”…. Det, at udvalgene og dermed deres sekretariater, er en del af den offentlige forvaltning betyder især, at de fuldt ud er omfattet af lovgivningen om den offentlige forvaltning, herunder forvaltningsloven, ombudsmandsloven, offentlighedsloven og almindelige uskrevne regler og principper for god offentlig sagsbehandling.

…
I klagesager vil udvalget ofte skulle tage stilling til, om skolen har overholdt de krav til sagsbehandlingen som gælder for skolen, og om skolen har fulgt reglerne om erhvervsuddannelser og eventuelle andre regler som for eksempel forbud mod usaglig forskelsbehandling korrekt. I sådanne tilfælde er der som udgangspunkt ikke brug for, at udvalget udøver noget skøn, og afgørelsen bør gå ud på enten at stadfæste eller annullere skolens afgørelse. …”

De faglige udvalg lægger i behandlingen af klager blandt andet vægt på: 

1. Er sagen tilstrækkeligt oplyst forud for skolens afgørelse, er afgørelsen tilstrækkeligt begrundet, og er den baseret på saglige hensyn og kriterier?
2. Proportionalitetsprincip: Er der dokumentation for, at skolen først har forsøgt med mindre vidtgående foranstaltninger overfor eleven, og at eleven dermed er bekendt med forholdene og har haft mulighed for at rette op på kritiske forhold?
3. Dokumentation for, at skolen har opfyldt sin oplysnings-/vejledningspligt overfor eleven.

1. Skolen træffer en begrundet afgørelse og giver den voksne klagevejledning
2. Den voksne skal sende sin klage til skolen senest 2 uger efter, at afgørelsen er meddelt
3. Hvis skolen fastholder sin afgørelse, sendes klagen videre til det faglige udvalg
4. Det faglige udvalg partshører den voksne
5. Det faglige udvalg træffer afgørelse. Det faglige udvalgs afgørelse er den endelige administrative afgørelse og kan ikke indbringes for ministeriet.

Skolen er forpligtet til at genvurdere sin afgørelse, når den voksne klager. Hvis skolen fastholder sin afgørelse, skal skolen afgive en udtalelse i sagen, der medsendes, når skolen videresender klagen til det faglige udvalg.
 
Skolens udtalelse til det faglige udvalg bør forholde sig til klagen i forhold til den oprindelige afgørelse, og hvordan skolen forholder sig til de punkter, som den voksne har anført i sin klage. 

Når klagen videresendes til det faglige udvalg, skal skolen sende en kopi af skolens udtalelse til klager. Hvis skolens udtalelse indeholder nye argumenter, tolkninger mv., der ikke fremgår af den oprindelige afgørelse, bør skolen give den voksne mulighed for at kommentere på udtalelsen, før skolen beslutter, om den vil fastholde sin afgørelse og videresender den til det faglige udvalg. 

Når skolen videresender klagen til det faglige udvalg, skal skolen orientere den voksne om videresendelsen. Skolen skal vedlægge relevante bilag, og skolen skal som minimum medsende:

• Skolens oprindelige afgørelse
• Den voksnes klage
• Skolens udtalelse til det faglige udvalg om klagen og hvorfor skolen fastholder sin afgørelse
• Bilag i form af
  • Evt. ansættelsesbeviser, anbefalinger, udtalelser, lønsedler, CV eller lignende, der beskriver indholdet i og omfanget af beskæftigelsen, og som indgår i skolens behandling
  • Resultat af test, som skolen har udført
  • Resume af skolens møde med den voksne eller lignende
  • Skolens beregninger af tid/omfang, hvis det indgår i grundlaget for afgørelsen.

En klage vedrørende EUV vil ofte have hastende karakter for den, der klager. Derfor er det afgørende, at alle relevante oplysninger foreligger, når klagen videresendes til de faglige udvalg, så klagen kan behandles, og afgørelse kan træffes uden unødigt ophold. 

Det faglige vil primært forholde sig til, om skolens afgørelse er sagligt underbygget. Skolens afgørelse skal indeholde en begrundelse, hvor det fremgår, 

• hvilke faktuelle oplysninger skolen baserer sin afgørelse på, 
• hvilke regler skolen anvender og skolens evt. skøn.
• hvilke kriterier i udvalgets meritbilag den voksne opfylder/ikke opfylder
• hvilke bilag der dokumenterer omfanget/indholdet af den voksnes erhvervserfaring og/eller dokumentere skolens test af samme.