
Årets nye uddannelsesordninger og lokale overgangsordninger
- 9. jul 2025
- Rådgivning
- Erhvervsuddannelse
- Kontoruddannelsen
- Handelsuddannelsen
- Detailhandelsuddannelsen
- Tandklinikassistentuddannelsen
- Fitness- og træneruddannelsen
- Eventkoordinatoruddannelsen
Børne- og Undervisningsministeriet har allerede udstedt de nye uddannelsesbekendtgørelser, de faglige udvalg har oprettet de tilhørende uddannelsesordninger, og skolerne kan nu begynde arbejdet med de lokale undervisningsplaner for det kommende skoleår.
Næste skridt er at fastlægge de lokale overgangsordninger for nuværende elever. Med en lokal overgangsordning kan skolerne sikre, at elever, der er optaget under den gamle bekendtgørelse, kan følge de nye regler sammen med de nye elever. Det er en fordel for eksempelvis eux-elever, der dermed kan overgå til den nyeste uddannelsesordning og få de samme bundne og valgfrie specialefag som studenter og voksne på de nye bekendtgørelser.
I år har det desuden betydning for den afsluttende fagprøve, hvor flere elever kan overgå til de nye rammer og få mulighed for at inddrage brugen af AI. Læs nærmere om AI/generativ kunstig intelligens ved fagprøven. Dermed undgår skolerne at have hold, hvor nogle må og andre ikke må bruge AI til fagprøven.
Skolerne skal dog være opmærksomme på, at flere specialer har fået nye oplæringsmål. Hvis eleverne allerede har indgået uddannelsesaftaler, skal lærestederne orienteres om de nye oplæringsmål, hvis skolen ønsker, at eleverne overflyttes til de nye bekendtgørelser.
Find alle nye bekendtgørelser, uddannelsesordninger og hjælp til oprettelse af lokale overgangsordninger på linket: