
Har I årets talent? Indstil jeres bedste elever til Fagprøveprisen 2026
Talentjagt
Nu kan I belønne de elever, der har gjort en ekstraordinær forskel. Indstillingen til Fagprøveprisen 2026 er åben, og vi leder efter de skarpeste projekter fra både handelsuddannelsen og detailhandelsuddannelsen.
En god fagprøve kræver mere end blot flid. Det kræver evnen til at omsætte teori til mærkbare resultater i virksomheden. Med Fagprøveprisen får de dygtigste elever den anerkendelse, deres hårde arbejde fortjener – og jeres virksomhed får sat ansigt på den kvalitet, I står for.
Dansk Erhverv, HK Handel og HK Privat uddeler i år priser til de tre bedste fagprøver inden for hver af de to uddannelser. Det betyder, at der er i alt seks vinderpladser og en betydelig præmiesum på højkant.
Der findes tre prisvindere inden for handelsuddannelsen og tre vindere inden for detailhandelsuddannelsen - hver uddannelsesretning har altså en samlet præmiesum på 60.000 kroner.
1. plads: 25.000 kr.
2. plads: 20.000 kr.
3. plads: 15.000 kr.

Hvem kan komme i betragtning
Prisen er målrettet elever, der har afsluttet deres uddannelse mellem den 1. juli 2025 og den 30. juni 2026. For at sikre den stærkeste indstilling opfordres virksomheder til at udarbejde materialet i tæt dialog med elevens erhvervsskole.
Prisuddeling på Axelborg
Spændingen udløses fredag den 2. oktober 2026 på Axelborg i København. Her bliver vinderne fejret ved et arrangement, der hylder fagligheden og de talenter, som tegner fremtidens handel.
Sådan indstiller I en elev
Send jeres indstilling direkte til: fagproeveprisen@danskerhverv.dk
Indstillingen skal indeholde:
Den afleverede fagprøve
Udfyldt faktaark (hentes nedenfor)
Underskrevet samtykkeerklæring fra eleven
Evt. supplerende materiale som film eller præsentationer
Frist: Onsdag den 1. juli 2026.


