
Hvem gør jeres til de bedste? Indstil til Oplæringsprisen 2026
Oplæringsprisen 2026
Oplæringsprisen er tilbage. Efter succesen sidste år, hvor prisen blev uddelt for første gang, leder Dansk Erhverv, HK Handel og HK Privat nu efter de næste profiler, der gør en ekstraordinær forskel i hverdagen på lageret, i butikken eller på kontoret.
God oplæring handler om mere end blot at vise, hvordan tingene gøres. Det handler om at skabe tryghed til at begå fejl og mod til at tage ansvar. Det er den indsats, der hyldes.
To vindere – 15.000 kroner
Der findes en vinder inden for detailhandel og en vinder inden for handelsuddannelsen. Begge modtager en personlig præmie på 15.000 kroner som tak for deres bidrag til at sikre fremtidens faglærte arbejdskraft.

Find de gode eksempler
Når indstillingen skrives gælder det om at være så konkret som mulig. Hvordan har den oplæringsansvarlige støttet elevens faglige udvikling? Er der indført særlige initiativer, der har løftet trivslen eller resultaterne? Vedhæft gerne udtalelser fra elever eller små videoklip, der viser hverdagen.
Vinderne findes af en komité og hyldes sammen med Fagprøveprisen den 2. oktober 2026 på Axelborg.
Indstil din kollega eller leder
Hent indstillingsskemaet nedenfor og send det til:
oplaeringsprisen@danskerhverv.dk
Frist: Onsdag den 1. juli 2026.


