Der er kommet to nye AMU-kurser på programmet, som giver administrative medarbejdere konkret viden og værktøjer til at styrke cybersikkerheden i deres organisation eller virksomhed.


Kurserne er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse (HAKL) som en del af udvalgets løbende arbejde med at skabe tidssvarende efteruddannelse i takt med den teknologiske udvikling.

Cybersikkerhed er ikke længere kun et spørgsmål for it-afdelingen. Mange administrative medarbejdere har adgang til følsomme data og systemer – og dermed et medansvar for at forebygge sikkerhedshændelser og databrud.

De to nye kurser giver deltagerne en praktisk forståelse for de trusler, der lurer i det digitale landskab, og hvordan man i hverdagen kan bidrage til at beskytte sin arbejdsplads.

Læs om de to kurser

Mere om tidssvarende teknologi-kurser

HAKL arbejder løbende med at udvikle efteruddannelsestilbud, der matcher de behov, som nye teknologier og digitalisering skaber i virksomheder og offentlige organisationer.


Læs også om de nye kurser i kunstig intelligens i pjecen: Fra viden til værdi: AI-kurser for dig og din virksomhed