Speciale på kontoruddannelsen
Spedition og shipping
Specialet spedition og shipping er rettet mod såvel spedition- som shippingvirksomheder og dermed nationale og internationale transportopgaver. Det er også muligt at uddanne elever i større virksomheders egne interne speditions-/shippingafdelinger.
Specialet giver en bred indsigt i både spedition og shipping, samtidigt med der i oplæringen og i skoledelen sker en specialisering inden for enten spedition eller shipping.
Specialet varer 2 år, når eleven allerede har gennemført grundforløb og eux-forløb.
Uddannelsestiden afhænger dog af den enkelte elevs uddannelsesforløb og fastlægges senest, når uddannelsesaftalen indgås.

Find en skole, der udbyder specialet
På Erhvervsuddannelseskortet (ug.dk) kan du se, hvilke skoler der udbyder specialet
Skoleophold og specialefagsstruktur for unge og voksne
Specialet spedition og shipping omfatter dels oplæring i virksomheden og dels et skoleforløb på 8-10 uger.
Skoleforløbet er overordnet inddelt i et forløb henholdsvis for spedition og for shipping. Når du ansætter eleven, aftaler du derfor, om eleven skal følge skoleforløbet rettet mod spedition eller rettet mod shipping.
| Skoleophold | Ungespor | Voksenspor, euv 1-2 |
| Bundne specialefag | 4 uger | 4 uger |
| Valgfrie specialefag | 3-5 uger | 2-4 uger |
| Fagprøven | 1 uge | 1 uge |
| Antal obligatoriske uger i alt | 8-10 uger | 7-9 uger |
| Valgfri erhvervsrettet påbygning | 0-4 uger | 0-4 uger |

Fagprøven
Som afslutning på uddannelsesforløbet skal eleven til en afsluttende fagprøve, der tester, om eleven har nået målene for specialet. Fagprøven er en kombination af praksis og teori, og den tester, om eleven kan gennemføre en arbejdsopgave og reflektere over den måde, som eleven har valgt at gennemføre opgaven på.
- Elev, virksomhed og skole aftaler en problemformulering
- Eleven gennemfører den aftalte arbejdsopgave i virksomheden
- Eleven har en skoleperiode til at skrive en fagprøverapport og dokumentere arbejdsopgaven
- Eleven afslutter med en mundtlig eksamen, hvor karakteren er en helhedsvurdering af elevens mundtlige præstation og den skriftlige dokumentation.
Skolen afholder fagprøveforløbet inden for de sidste 6 måneder af uddannelsestiden.

Det faglige Udvalg for Kontoruddannelser
Det faglige Udvalg for Erhvervsuddannelsen til Tandklinikassistent
