Kontoruddannelsen
Administrative medarbejdere findes i alle typer af virksomheder, og derfor er uddannelsen tilsvarende fleksibel i sin struktur og sit indhold.
Uddannelsen har både branchespecifikke specialiseringer som spedition og offentlig administration og også mere generelle uddannelsesforløb inden for administration og økonomi, hvor oplæringen og skoleopholdene kan tilpasses til forskellige jobprofiler inden for administrative processer.
Uddannelsen har 6 forskellige specialer.

Kontoruddannelsens specialer

Detailhandelsuddannelsens specialer
Detailhandelsuddannelsen
Detailhandelsuddannelsen er målrettet salgs- og driftsmæssige funktioner og arbejdsopgaver i detailhandelsvirksomheder.
Uddannelsen favner bredden og forskelligheden i branchen og giver oplæringsvirksomheder mulighed for at uddanne faglærte med speciale inden for bl.a. salg og butiksdrift, digital handel, blomsterbinding og visual merchandising.
Handelsuddannelsen
Handelsuddannede medarbejdere beskæftiger sig med salg af produkter og/eller serviceydelser til andre virksomheder, herunder planlægning, salg og markedsføring. Handelsuddannelsen fokuserer på at finde og levere de ydelser, som tilfører værdi, og fastsætte værdiens betydning for virksomhedens økonomi.
Uddannelsen sigter mod, at eleven opnår en helhedsforståelse af salgsprocessen fra kundens behov opstår, indkøb, til varelevering og logistik samt betaling. Handelsuddannelsen har forskellige bestemte brancheretninger og specialer.

Handelsuddannelsens specialer

Eventkoordinator
På specialet eventkoordinator kombineres kreativ idéudvikling med planlægning og projektstyring af events. Under uddannelsen lærer eleverne bl.a. at udarbejde og præsentere oplæg/ tilbud på events samt at koordinere og sikre en succesfuld afvikling.
Uddannelsen eventkoordinator er målrettet eventplanlægning og -afvikling i oplevelses-, sports- og turistbranchen samt kommuner og private virksomheder, der internt eller eksternt planlægger og gennemfører events og konferencer.

Fitness- og træneruddannelsen
Fitness- og træneruddannelsen er målrettet mod fysisk træning samt drifts- og ledelsesopgaver i fitness- og sportsbranchen.
Fitness- og træneruddannelsens trin 1 er målrettet fysisk træning og skal dække behovet for specialister med dybdegående viden om fysisk træning, der kan motivere og guide til individuel og holdbaseret træning i fitnesscentret.
Fitness manager er en 1-årig overbygning til trin 1, fysisk træning. Trin 2 har fokus på ledelse af et fitnesscenter og uddannelsen dækker behovet for 1. linjeledere med en træningsmæssig baggrund fra fitnessbranchen.

Tandklinikassistent
Arbejdsområdet for tandklinikassistent er privatpraktiserende tandlæger og den kommunale tandpleje. Tandklinikassistenten udgør en central funktion på klinikken, hvor der venter mange varierede opgaver. Den uddannede tandklinikassistent kan selvstændigt forberede og assistere ved tandbehandling samt udføre opgaver uddelegeret af tandlægen.

Overvejer du at blive elev? Se vores sider for elever
Indholdet på vores site er målrettet virksomheder, så er du elev, så tag hellere et kig på nogle af disse sider for elever:
Seneste nyheder om erhvervsuddannelser

- 28. okt 2025
- Rådgivning
- Erhvervsuddannelse
- Kontoruddannelsen
- Handelsuddannelsen
Chatbot hjælper lærepladskonsulenter i hverdagen
Et nyt digitalt værktøj gør det nemmere at finde svar på spørgsmål om lærepladskonsulenternes arbejde.

- 27. okt 2025
- Rådgivning
- Erhvervsuddannelse
- Kontoruddannelsen
- Handelsuddannelsen
Det endelige program for Lærepladskonference ’25 er klar
Nu er det endelige program for Lærepladskonference ’25 klar – og det byder på både ny viden, inspiration og masser af praksisnære erfaringer til dig, der arbejder med lærepladser på de merkantile erhvervsuddannelser.

- 23. okt 2025
- Erhvervsuddannelse
- Kontoruddannelsen
Grøn tankegang på landevejen: Anne Helene og Ancotrans vinder fagprøvepris
Med et skarpt blik for både logistik og klima har Anne Helene Thousgaard Jørgensen fra Anders Nielsen & Co A/S (Ancotrans) skrevet årets bedste fagprøve på kontoruddannelsens speditionsspeciale. Samtidig bliver virksomheden hædret som Danmarks bedste lærested inden for specialet.
Hold dig opdateret med det nyeste fra Uddannelsesnævnet
Skriv dig op til vores nyhedsbrev
Uddannelsesnævnets nyhedsbrev giver dig relevante nyheder om uddannelser, projekter, arrangementer og nye undervisningsmaterialer inden for vores områder. Du kan til enhver tid afmelde dig igen.
Læs mere i vores Persondatapolitik
Find godkendte udbydere af vores uddannelser
Her kan du få et overblik over, hvilke uddannelsessteder der er godkendt til at udbyde vores kurser og erhvervsuddannelser.
Hvis du skal godkendes som oplæringsvirksomhed: Det er grundforløbsskolerne, der varetager virksomhedsgodkendelser. Tryk på "Erhvervsuddannelser" og benyt filtret til at finde en skole med udbud af grundforløb for den pågældende erhvervsuddannelse.
Hvis du vil se udbuddet af specifikke specialer på erhvervsuddannelserne, kan du læse mere herom på vores sider om de enkelte specialer.

